Anthony Bourdain hadede McNuggets: og han sammenlignede dem med… et vortesvins-røvhul

Der findes mennesker, der elsker McDonald’s Chicken McNuggets. Og så findes der Anthony Bourdain. Den afdøde rock’n’roll-kok, der gjorde verden mindre og mere smagfuld med Parts Unknown og en litervis af øl, havde nemlig én fast fastfood-regel: McNuggets var noget nær det mest ulækre, han kunne forestille sig at putte i munden.

I et legendarisk interview fra 2008 med A.V. Club sagde han:
»Hvis jeg skulle vælge mellem at genopleve oplevelsen med at spise et vortesvins-… ja, bagdel – og spise en McNugget, så tager jeg nuggeten. Men i det mindste vidste jeg, hvad vortesvinet var. Nuggeten? Den debatterer forskerne stadig.«

En livslang nugget-fejde

Det her var ikke bare en spontan sviner. Bourdain havde det generelt stramt med McNuggets i årevis. Allerede i 2003 kaldte han synet af dem for »det mest skræmmende, man kan opleve i en McDonald’s«. Og ved et velgørenhedsarrangement i 2013 stak han sin gode ven og stjernekok Eric Ripert en McNugget i en blindsmagning – som en slags venskabelig tortur.

I et senere interview opsummerede han det selv meget godt:
»Jeg har hadet mig selv mange gange i mit liv – men følelsen efter at have spist en stor bunke McNuggets? Den er hård… og fortjent.«

Men hvad ER en McNugget egentlig?

Det store spørgsmål, som Bourdain aldrig helt slap: Hvad gemmer der sig egentlig bag det gyldne, sprøde ydre? McDonald’s har – måske for at imødegå rygterne om “pink slime” – offentliggjort en rimelig detaljeret liste over ingredienser: Hvidt kyllingekød (bryst, ribben, mørbrad), lidt skind, krydderier, salt og nogle stivelses- og konserveringsmidler.

Kødet bliver grofthakket, blandet med vand og smagsgivere, formet i de fire ikoniske nugget-former, dyppet i tempuradej og halvt friturestegt, før det ryger videre til filialerne.

Så nej – det er ikke industrimystik eller Frankenstein-kød. Men det ændrede ikke på Bourdains instinktive modvilje mod hele konceptet:
»Det er Franken-food. Navnet siger ikke nødvendigvis, hvad det er. Og det er dét, jeg har et problem med.«

Bottom line?

Selv Bourdain indrømmede, at han kunne finde på at nappe en McNugget eller to, hvis han var fuld nok. Men næste dag? Så kom selvhadet snigende. Hårdt. Og fuldt fortjent, ifølge ham selv.

Og måske er det netop derfor, folk elskede Bourdain: Han sagde tingene, som han smagte dem.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.