Bananvafler
Lækre sunde vafler med banan.
Vafler er en klassisk form for dessert eller snack, som med tiden er vokset fra at være en sød opskrift til også at inkludere sund mad og sundere alternativer.
Hvis du mangler en god opskrift på både bløde og sprøde vafler, så finder ud vores klassiske opskrift lige her - opskrift på vafler.
Den opskrift er i den sunde afdeling af spektret, hvor vi bruger banan til at skabe sødme. Det er den perfekte snack til eftermiddag, efter skole eller som lidt ekstra hygge i hverdagen, hvor sukkeret ikke lige skal spille hovedtangent.
Hvordan du så vælger at dynge dine vafler til i topping med syltetøj, chokolade og lignende - det bestemmer du helt selv!
Det er ikke vafler, som bliver decideret sprøde, men får lidt et lille sprødt ydre, som gør den lidt sjovere at spise end bare almindelige bananpandekager.
Vafler med banan er en dejlig nem opskrift, hvor man får en masse gode næringsegenskaber, sunde ingredienser og kreeret lækre semi-desserter på ingen tid.
Bananvafler laves af havregryn, æg, hvedemel, banan og bagepulver - du kan også bruge vaniljepulver, hvis du mangler noget sødme.
De skal bages i en klassisk vaffeljern som laver vaffelhjerter, men hvis du laver en lidt større portion, kan du også gøre vaflerne til belgiske vafler.
Fang opskriften herunder på nemme bananvafler:
Bananvafler
Sunde og lækre vafler!
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ingredienser
- 2 dl havregryn
- 2 stk æg
- 150 ml mælk
- 100 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 2 stk bananer (meget modne)
Fremgangsmåde
- Bland alle ingredienserne sammen i en skål og pisk det godt sammen - du kan vælge at stavblende det for mere ensformig konsistens, men det er ikke en nødvendighed. Lad det eventuelt trække lidt i køleskabet, hvis du har god tid - det giver bedre konsistens og smag.
- Tænd din vaffelmaskine, smør den med lidt smør eller olie og steg dem portionsvis, indtil dejen er løbet tør. Servér de lækre, bløde vafler med toppings efter din smag!