Mandekogebogen

Cheese Fries - Chili Cheese Tops Fries

Nem og lækker snack!

Pommes Frites går man aldrig galt i byen - og når du først har lært min teknik med at få pommes frites i ovn til at være knasende sprøde?

Så er der dømt fritte-night mindst en gang om måneden!

I denne omgang har jeg kastet mig over en amerikansk klassiker - Cheese Fries.

Meget simpel kartoffel-opskrift, hvor man dænger sprøde pommes frites i revet ost, bacon og forårsløg og lige giver den en sidste afbagning for at smelte osten.

Eller du kan vælge at skifte din bacon ud med eksempelvis syltede jalapenos - og vupti, så har du chili cheese tops fries!

Fang teknikken herunder - jeg bruger min opskrift på ovnfritter til denne opskrift, men du kan bare bruge den opskrift, du plejer til at få dine fritter sprøde: 

ANNONCE
Udskriv opskriften

Cheese Fries/Chili Cheese Tops Fries

Sprødt og lækkert!

2 portioner 1 time, 10 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 1 time
Ca. 200 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 3 stk bagekartoffel
  • 100 gram cheddar, revet
  • 1 stk forårsløg
  • 2 spsk. bacon/syltede jalapenos

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i mundrette stave - læg dem i koldt vand i 20-30 minutter. Følg nu anvisningerne i min opskrift til sprøde pommes frites i ovn/Ovnfritter længere oppe i artiklen! Steg i mellemtiden bacon sprødt i ovnen, hvis du bruger dette.
  2. Når fritterne er blevet sprøde, tager du dem ud af ovnen og anretter på din tallerken - drys ost udover. Giv det 4-5 minutter - drys herefter sprød bacon og finthakket forårsløg på toppen, eller jalapenos. Server straks.
Del

Seneste nyt

Annonce