Mandekogebogen

Cracked Fries: Sprøde knuste kartofler

Knuste kartofler med ekstra kærlighed!

Kartoffelkærligheden fortsætter i stor stil og denne gang har jeg været i køkkenet igen og eksperimenteret videre på moderne klassikere.

Den klassiske opskrift knuste kartofler, hvor man koger kartoflerne først, giver dem et tryk, så de knuses, og så til sidst bages lækre i ovnen har fået endnu et ekstra trick.

Jeg har eksperimenteret videre og kogt kartoflerne i vand med eddike - som bidrager med sprødhed - i lidt længere tid, så man får den knust mere flade og dernæst kan ovnstege dem helt sprøde.

Det giver noget, jeg har døbt Cracked Fries.

Man får knasende sprød kant rundt om der, hvor skrællen sidder på kartoflerne - mens midten forbliver saftig og cremet.

En perfekt form for pommes frites, som både kan spises som tilbehør til sauce eller som dypper til dip og snacking!

Fang teknikken herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Cracked Fries

Sprøde, knuste kartofler

2 portioner 1 time, 1 minut
Forberedelse: 0 minutter
Ventetid: 16 minutter
Tilberedning: 45 minutter
Ca. 0 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 500 gram kartofler, små eller mellemstore
  • 500 ml vand
  • 2 spsk. eddike
  • 1 dl fritureolie/solsikkeolie
  • 1 spsk. fint salt

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen på 210 grader varmluft. Lad skrællen forblive på og skyl dem grundigt. Læg dem i en lille gryde med vand, så det lige dækker - tilsæt eddike og bring det i kog. Kog det i ca. 16 minutter og hæld vandet fra.
  2. Find en bagerist og læg et stykke bagepapir på. Giv hver kartoffel et tryk med bagsiden af en køkkenspatel eller paletkniv, så den bliver flad og 'knust'. Læg dem på bagepapiret og pensl dem grundigt med olie. Bag dem i ovnen i 10 minutter - tag derefter risten ud, vend dem og pensl grundigt igen. Gentag 2 gange mere, så de ca. får 45 minutter i alt, indtil de er gyldne langs kanten og mørkes sprøde i ydersiden. Læg dem kortvarigt på fedtsugende papir og drys med et gavmildt lag salt inden servering.
Del

Seneste nyt

Annonce