Bagværk

Gateau Marcel

Syndig chokoladekage!

Denne artikel er sponsoreret

Er man typen, der elsker en god chokoladekage, så går man aldrig galt i byen med en hjemmebagt Gateau Marcel!

Den ser avanceret ud, men i virkeligheden utrolig nem at lave og smager fantastisk – den originale opskrift kræver kun 5 ingredienser!

Egentlig er det faktisk en opskrift på kun 4 ingredienser, hvis du bruger hele æg – da man skal bruge æggehvider og æggeblommer separat.

En Gateau Marcel er en vidunderlig opskrift opfundet af den dansk-franske kok Michel Michaud, som tryllede opskriften frem blot ved brug af æg, smør, sukker og chokolade – og så gerne lige et ekstra drys mørk usødet kakao på toppen som et ekstra finish.

Han har tryllet med dansk-franske retter og opskrifter på alt fra Falsled Kro, Molskroen, Søllerød Kro og Kong Hans’ Kælder – så han ved, hvad han laver!

Kagen er uimodståelig og lækker – det er nemlig den samme dej, man bruger både til den bagte og ubagte del. Lidt ligesom en chokolademousse.

Den ene del af kagemassen bliver afbagt i kort tid i ovnen, så den falder sammen og forbliver snasket på den gode måde – når den så er kølet af, lægger man den sidste portion dej ‘rå’ på toppen, som så på grund af smør, chokolade og æg vil sætte sig som en fast, cremet mousse på toppen.

Så du får både et lille fast bid i bunden og en cremet lag på toppen – den perfekte mundfuld!

Det er en fransk-dansk chokoladekage, og endda en chokoladekage uden mel, hvilket gør den ideel til folk, der elsker kager og søde sager, men døjer med glutenallergi eller gluten intolerance.

Kagen, efter den er blevet bagt vil falde sammen – og det er MENINGEN! så du ikke lige går i panik.. den er nemlig så blød, så den ikke kan opretholde sit momentum og 'klasker' sammen – det er den konsistens, vi eftertragter!

Som mange andre opskrifter, hvor det handler om at bruge få råvarer – så handler det også om at vælge de helt rigtige råvarer til kagen.

God mørk chokolade er vigtigt

Chokoladen er først og fremmest den vigtigste faktor – den kommer til at smage bedre, hvis du bruger en bedre chokolade. Det er bare et dejligt faktum.

Så her skal man ikke lige springe over, hvor gærdet er lavest og eksempelvis købe bagechokolade eller lignende – her må man gerne hoppe op og nappe en portion Callebaut eller Valrhona.

Hvor kraftig chokoladen skal være i din Gateau Marcel er op til dig – den bliver mere bitter, jo mørkere chokolade du bruger, så jeg vil anbefale omkring de 60-70 procent for mest sammenhæng mellem sødme, fedme og den mørke chokolade.

Den glutenfri chokolade kage kan nydes af alle og perfekt sammen med en mørk kop kaffe og gerne en lille kugle vaniljeis – Så er Gateau Marcel den perfekte dessert!

Gateau Marcel med whisky

Mens den originale kage er syndig og fantastisk i sig selv, så har jeg også i denne omgang prøvet at lave en anderledes version af kagen i samarbejde med Highland Park.

Der er nemlig et match made in heaven, hvis du spiser en god mørk chokolade og nyder et glas god single malt whisky – så hvorfor ikke prøve at infusere kagen med whisky?

Whisky-infuseret Gateau Marcel fremhæver chokoladesmagen, giver en fantastisk dybde og åbner både op for kagens smag og whiskyens! 

Og især Highland Parks Viking Heart-whisky, som jeg også brugte til min skotske Cranachan-dessert, fungerer sublimt netop fordi den både er ret dyb og krydret, men også luftig og frisk i sine noter, så den komplimenterer både med dybde og friskhed til den i forvejen tunge chokoladekage. 

Fang min opskrift herunder – både på whisky-afarten og den originale – og herunder finder også et par tips og tricks til, hvordan man laver den perfekte Gateau Marcel.

Hvilken chokolade skal jeg bruge?

Jeg vil anbefale en god Valrhona – gerne omkring de 60-70 procent. Omkring de 80 procent kakaoindhold kan blive for bittert.

Kan man bruge mælkechokolade?

Det kan du i princippet godt, men bevæger dig meget væk fra den originale smag – men bruger du lysere chokolade, er den måske mere familievenlig og lækker til børn.

Skal jeg bruge pasteuriserede æg?

Danske æg skulle være næsten helt fri for salmonella, så der burde ikke være nogen fare. Vil du være på den sikre side, så kan du bruge pasteuriserede æggehvider og æggeblommer. Men det er ikke et krav.

Skal jeg bruge saltet eller usaltet smør?

Det er en smagssag. Jeg mener, at Michaud selv har udtalt, at han foretrækker usaltet – men ligesom når man tilføjer lidt salt til en brownie, så går det godt i spænd med chokoladedybden!

Hvor længe kan en Gateau Marcel holde sig?

Holdbarheden på en Gateau Marcel er nok omkring 3-4 dage i køleskab. Måske længere, men så begynder den at blive lidt tør og kedelig.

Kan man fryse en Gateau Marcel?

Det kan man sagtens. Man kan snildt lave den i god tid og fryse kagen ned i sin springform – på den måde kan man nemt skære stykker ud, mens de er frosne og lade dem tø langsomt op i køleskabet for den bedste konsistens.

2135254 scaled

Opskrift

Arbejdstid 10 min
Ventetid 120 min
Tilberedningstid 30 min
Antal 6 pers.

Ingredienser

Mørk chokolade 200 gram
Smør 200 gram
Sukker 200 gram
Æg (6 hvider og 5 blommer) 6 stk
Whisky (gerne Highland Park Viking Heart) 1 dl

Fremgangsmåde