Mandekogebogen

Gyros med tzatziki

Græsk klassiker!

Gyros er af græsk oprindelse og er en form for fladbrød fyldt med alskens gode sager - næsten altid tzatziki sammen med grønt og kød.

Den autentiske er med kød tilberedt på et stående rotisseri, men med mindre du har sådan en sag i baghaven, så kan man komme frem til et lækkert resultat på en nemmere måde.

Opskriften på fladbrødene til gyros finder du lige her - hjemmebagte, græske fladbrød.

Du kan bruge både lam, gris, okse, kylling og tofu til opskriften herunder - og selve opskriften giver 4 gyros, som passer til en god aftensmad til 2 sultne personer!

Se med herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Gyros

Fyldte, græske fladbrød!

2 portioner 25 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ca. 600 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 400 gram nakkekotelet, kyllingebryst, lammefilet, kalvecuvette eller tofu
  • 4 stk græske fladbrød (se opskrift i artiklen)
  • 1 håndfuld salat, finthakket
  • 1½ stk agurk
  • 3 dl yoghurt naturel eller græsk yoghurt
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk paprika
  • 2 tsk oregano
  • 1 tsk timian
  • 1 tsk spidskommen, stødt
  • 1 tsk chili, tørret (kan undlades)
  • 1 stk peberfrugt
  • 2 tsk groft salt

Fremgangsmåde

  1. Uanset valg af kød, skal det skæres i små, tynde strimler og vendes i lidt olivenolie, oregano, timian, paprika, 2 revet hvidløg, 1 tsk. salt og eventuelt lidt friskkværnet peber og chiliflager. Kødet skal marinere en times tid og kan sagtens marinere natten over.
  2. Ingen gyros uden tzatziki! Lav gerne din tzatziki i god tid, da du på den måde kan dræne din agurk mest muligt. Start med at rive en hel agurk på det grove rivejern, hvorefter du hælder den revne agurk op i en si - tilsæt 1 tsk. salt og lad væsken dryppe fra i 1-2 timer. Rør i det med en ske en gang i mellem og hjælp med at presse væsken ud.
  3. Når agurken er drænet, hældes denne i yoghurten, som desuden røres med 1 revet hvidløg og smages til med lidt salt.
  4. Skær peberfrugt og den halve agurk i strimler og snit salaten. Stil det klar til anretning.
  5. Varm en pande godt op med en sjat olie og steg kødet færdigt.
  6. Fordel fladbrødene på bordet og fordel tzatziki på. Fordel herefter salat og kød. Fold siderne lidt sammen og hold din gyros sammen med lidt bagepapir eller stanniol.
Del

Seneste nyt

Annonce