Hjemmebagte grissini
Nemme, sprøde og lækre grissinier!
Grissini er en opskrift fra Torino i Italien, hvor man spiser sprøde, aflange brødpinde som snack, som tilbehør og meget andet.
De kan varieres i undelighed, men vigtigst af alt - de skal være knasende sprøde!
Herunder får du en nem opskrift på klassiske grissini - hvor jeg har lavet lidt forskelligt - nogle med barbecue-krydderi, nogle med sesam, nogle med havsalt og andre helt klassiske.
Sprøde og lækre!
Grissini
sprøde og lækre!
20 portioner
1 time
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 40 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ca. 150 kcal pr. portion
Ventetid: 40 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ingredienser
- 250 gram hvedemel
- 50 gram fuldkornshvedemel (groft rugmel, fuldkornshvedemel, grahamsmel, etc.)
- ½ tsk salt
- 2 dl vand
- 15 gram gær
- 3 spsk. olivenolie
Fremgangsmåde
- Opløs gæren i vandet. Tilsæt olivenolien.
- Tilsæt begge meltyper og ælt det sammen - tilsæt saltet og ælt videre i hånden i nogle minutter.
- Ælt dejen, indtil den ikke klistrer længere - tilføj lidt mel drysset på bordet under æltningen. Lad den hæve i 35-40 minutter under et viskestykke.
- Forvarm ovnen på 200 grader varmluft.
- Drys mel på bordet og rul dejen ud til en rektangel med en tykkelse på 1 centimeter.
- Pensl med lidt vand, hvis du bruger krydderier eller frø - drys godt med krydderi, frø, salt eller lignende over de våde område.
- Skær nu aflange strimler ud på en bredde af 1-1,5 centimeter stykker med en længde på ca 25 centimeter. Det er vigtigt, at de ikke bliver tykkere end dette, da de ellers vil have en 'brødet' kerne frem for sprødhed.
- Rul nogle strimler til små, tynde pølser eller twist dem om sig selv. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Bag dem i ca. 12-15 minutter, indtil de er gyldne og sprøde. Du kan efterbage dem lidt igen, hvis du skulle ved et uheld have taget dem ud, inden de havde nået at blive sprøde.