Hjemmebagte pain au chocolat
Lækre croissant-kager med chokolade.
Hvis du elsker en god croissant, så skal du unde dig at prøve en pain au chocolat.
Pain au chocolat er i al sin enkelt samme foldet wienerdej, som er blevet optimeret med lidt mørk chokolade.
Det er lidt en herlig mellemting mellem et chokoladebrød og en kage - og de mange sprøde lag fra wienerbrødet sammen med den letsmeltede chokolade er helt i gennem uimodståelige.
Og det er utrolig nemt - specielt når du har min opskrift på wienerbrød!
Grundopskrift på wienerbrød og wienerbrødsdej er nøglen til at få alt fra croissant, pain au chocolat og spandauere til at virke.
Og du får hele foldeteknikken og opskrift fra mel til endeligt produkt på det følgende link:
Og når du har den ved hånden og fulgt min opskrift?
Så står du med en dej fyldt med lækre lag - og så kan du følge teknikken herunder.
Pain au chocolat laves ved at man skærer dejen ud i rektangler - i bunden af hver rektangel lægges et stykke chokolade, som man folder dejen indover. Herefter lægger man et stykke mere, og folder resten af dejen over.
Så får man lidt en rullet kage, som er formet som en lidt firkantet pølse.
Fang teknikken herunder:
Pain au chocolat
Sprøde chokolade-hapsere!
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ingredienser
- 1 stk wienerbrødsdej, se opskriften i artiklen
- 150 gram mørk chokolade
Fremgangsmåde
- Når du har din færdigrullede wienerdej, skal du gøre følgende for at få pain au chocolat: lav aflange dejfirkanter, som er 1 gange højde til 2 gange længde. Altså eksempelvis 6x12 cm-firkanter.
- Nu skal den foldes - læg et stykke chokolade i bunden på det aflange led. Fold/rul dejen indover, så dejen indkapsler chokoladestykket. Når dejen har omsluttet chokoladen, lægges et nyt stykke chokolade på dejen, hvor du ruller den rullede chokolade over igen - så får du en lidt firkantet rulle, hvor 2-3 stykker chokolade er indkapslet i dejen.
- Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft i ca. 15 minutter.