Aftensmad

Hjemmebagte tortillas

Luftige og utroligt nemme!

Hjemmebagte tortillas
nfd
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 5. november 2020

Tortillas er en klassisk gudespise fra det spanske og mexicanske køkken, hvor man afbager tynde pandekager i det salte køkken, som så kan bruges til burritos, tacos, mad-pandekager og dyppe-brød til dip og saucer.

Og hvis du lige er i humør til lidt mexicansk, og måske er lidt træt af købeudgaverne, som er lidt tørre og kedelige i smagen?

Så får du herunder min opskrift på hjemmelavede tortillas, som er nemme at lave, tager ingen tid og har en skøn smag og konsistens. 

Der er visse ting på den gastronomiske front, hvor det er sådan, at når man først har prøvet det hjemmelavet, så går man aldrig tilbage til købeversionen.

En af de ting, jeg aldrig kunne finde på at gå tilbage til i forhold til købeversionen, er pitabrød – det er så meget bedre, nemmere og mere velsmagende at bage selv.

Det gør sig blandt andet også gældende ved rødkål – og også i forhold til tortillas!

Den sidstnævnte er overraskende nem at kreere, med få ingredienser og på ingen tid.

Det er en meget simpel opskrift uden decideret hævetid, som kan bruges til mange formål.

Hvad enten man bruger dem til burritos, mexicanske pandekager, hvedetacos eller lignende.

Luftige, saftige og med et lækkert bid!

Den nemme opskrift har kun et punkt, hvor du skal være opmærksomhed – dine hjemmelavede tortillas må endelig ikke få for meget varme.

Det handler om at bage dem på panden og vende dem hyppigt, indtil dejen sætter sig, men stadigvæk er smidig og blød.

Det gør, at du får lækre, brøde og smagfulde brød, og ikke risikerer, at de bliver tørre og knækker.

Opskriften byder på valgmuligheden mellem vand og olie som det flydende element – forskellen?

Vand er sundere – men olie giver et mere smidigt og blødt resultat. Det er op til dig. Begge metoder til min opskrift på hjemmelavede tortillas giver et godt resultat.

Denne opskrift giver ca. 4 tortillas i almindelig størrelse eller 6 små tortillas – du kan sagtens fordoble ingredienserne uden problemer, hvis du skal lave en større portion.

Og så tager det 30 minutter fra mel til færdig tortilla! Du kan også udskifte op til halvdelen af melet med fuldkorn, grahamsmel, rugmel eller lignende – så skal vandmængden dog justeres lidt op.

Du kan også bruge fintmalet majsmel, hvis du vil lave klassiske bløde tacos – og den opskrift finder du lige her: hjemmelavede bløde tacos

Se med herunder:

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Opskrift

Arbejdstid 5 min
Ventetid 20 min
Tilberedningstid 2 min
Antal 6 pers.

Ingredienser

Hvedemel 250 gram
Bagepulver 0.50 tsk
Vand 1 dl
Salt 1 tsk
Olie (kokosolie, rapsolie, solsikkeolie, vindruekerneolie, sesamolie, etc) 0.50 dl

Fremgangsmåde