Suppe med kartofler og porrer er en vaskeægte klassiker i det danske køkken.
Den er utrolig nem at lave og mætter mange mennesker med få ingredienser.
Man koger kartofler og porrer møre i bouillon sammen med lidt løg og hvidløg, som til sidst blendes glat og røres op med fløde, salt og peber – gerne toppet med lidt sprødt bacon på toppen.
Det er om muligt også den opskrift fra de danske kogebøger, som staves forkert flere gange.
Mange skriver opskriften som ‘kartoffel porre suppe’, og det er altså kartoffelporresuppe.
Men det er nok mit journalistiske ophav, der lige trigger mig – så lad det nu ligge.
Om du kalder det kartoffelporresuppe eller kartoffel porre suppe – det påvirker ikke smagen!
Du kan variere din bouillon alt efter, hvad du foretrækker af smag – det skal helt sikkert enten være grøntsagsbouillon eller fjerkræ.
Du får lidt mere dybde på den, hvis du bruger hønsebouillon. Du kan både bruge hjemmelavet bouillon, købe-bouillon og endda bouillonterninger.
Og hvad angår fløden? Det er op til din samvittighed!
Jeg kan sige, at en kartoffelporresuppe smager allerbedst, når du er flabet nok til at hælde 38 % piskefløde i.
Men den kan altså også bruges, hvis du går ned på de fedtfattige hylder. Den er meget mættende og fyldig i sin helhed, så det er ofte ikke nødvendigt med noget tilbehør – men et skive brød eller brydebrød fungerer nu stadig godt til.
Det er en vaskeægte hverdagsklassiker, som kan laves på under 30 minutter – nem aftensmad til mange mennesker i en travl hverdag.
Den er desuden også meget billig. Den er perfekt til et blæsende efterår eller en kold vinter – men kan sådan set spises året rundt.
Det er dog bedst ikke at bruge nye kartofler til suppen, da du hellere skal have nogle kartofler, der er melede i det og koger nemmere ud.
Du kan lade være med at blende tingene og bare skære dem i mundrette bider – så får du lidt en mellemting mellem klar suppe og kartoffelporresuppe.
Tricket til at få en cremet kartoffelporresuppe er, at du først blender din suppe INDEN du putter fløden i – herefter blender du igen, så den i forvejen blendede suppe bedre inkorporeres med den fede fløde og bliver cremet og lækker.
Fang min klassiske opskrift på kartoffelporresuppe herunder:
Opskrift
Ingredienser
Kartofler
800 gram
Porrer
2 stk
Løg
1 stk
Hvidløg
2 fed
Bouillon (Kylling eller grøntsags)
800 ml
Fløde
3 dl
Salt + peber
1 tsk
Bacon, til topping (kan undlades)
100 gram
Læs også: