Mandekogebogen

Koldhævet landbrød

Nemt brød til tapas og tandsmør!

Et godt landbrød kan bruges til mange formål - tandsmør, nutella, sandwich, toast, tapas og meget mere.

Det er nemt, enkelt og lækkert - og så er det utroligt nemt at lave. Jeg har tidligere lavet en opskrift på lynhævet landbrød, som har en saftig, sej krumme og fine lufthuller.

I denne omgang har jeg eksperimenteret med at lade den koldhæve for at udvikle mere smag - og det fungerer rigtig godt.

Hjemmebagt brød, som passer sig selv i køleskabet, indtil du bare skal tage det ud, forme det, lade det vågne lidt op og så ellers bare direkte ind i ovnen. 

I denne opskrift har jeg også brugt groft fuldkornsmel, som giver lidt ekstra bid og smag - men gør også, at det skal spises forholdsvis hurtigt for ikke at blive lidt kedeligt og tørt. 

Du kan også bruge denne opskrift uden fuldkornsmel og bare følge resten af guiden - så får du også et lækkert landbrød!

Koldhævet landbrød er luftigt, blødt, sejt og sprødt på skorpen - og får man stadigvæk et pænt 'øre' på toppen, selvom vi ikke er i surdej-verdenen.

Fang min teknik herunder til at få et stort, flot og lækkert landbrød:

ANNONCE
Koldhævet landbrød
Koldhævet landbrød
Udskriv opskriften

Koldhævet landbrød

Sprødt og lækkert!

4 portioner 22 timer, 5 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 21 timer, 30 minutter
Tilberedning: 25 minutter
Ca. 550 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 240 gram hvedemel
  • 60 gram groft fuldkornshvedemel
  • 10 gram gær
  • 1 tsk fint salt
  • 200 ml vand

Fremgangsmåde

  1. Opløs gær i vandet og tilsæt begge meltyper (eller nøjes med hvedemel for et mere luftigt brød - fuldkorn gør den mere kompakt og smagfuld) - ælt det et par omgange og tilsæt så din salt. Ælt det på røremaskine i ca. 10-15 minutter, indtil du har en dej, der slipper kanterne og kan trækkes let uden at briste.
  2. Skrab dejen ned i en skål og luk den tæt med husholdningsfilm eller et låg - stil den i køleskabet i 20 timer.
  3. Dagen efter tages dejen ud af køleskabet og skrabes ud på bordet - masser den ud til en firkant og fold hver kant ind mod midten - vend brødet med samlingen nedad på en bageplade med bagepapir. Brug en dejskraber til at skubbe dejen indunder sig selv, så du får en spændt bold. Lad den hæve under et fugtigt viskestykke i 1,5 time.
  4. Forvarm ovnen til 230 grader - bag den i ca. 25 minutter. Lad den køle af i 10 minutter, inden du skærer i den.
Del

Seneste nyt

Annonce