Mandekogebogen

Kyllingesandwich med grov karrydressing

Sprødt, saftigt og lækkert!

Kold kylling har altid været lig med guld i vores familie - det smager anderledes, kan bruges som pålæg og så er det meget åbent for fri leg til mange retter.

Det er efterhånden en tradition, at en aften med helstegt kylling resulterer en ond kyllingesandwich dagen efter - fyldet varierer gang på gang, men herunder kan du se en dejlig nem og velsmagende eksempel på en ond 'reste'-sandwich. 

Og bruger du min opskrift på koldhævede flutes - så sidder den lige i skabt!

ANNONCE
Udskriv opskriften

Kyllingesandwich

Sprødt og saftigt!

2 portioner 25 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 850 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 2 stk kyllingebryst
  • 2 dl skyr
  • 1½ tsk estragon
  • 2 tsk karry
  • 1 stk æbler
  • 100 gram bacon
  • 1 stk flute
  • 1 håndfuld squash, revet
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1½ tsk timian

Fremgangsmåde

  1. Hvis ikke du har kold kylling til overs, så kan du stege kyllingebrysterne (med og uden skind) på en pande - brun dem ca. 1 minut på hver side ved høj varme, efterfulgt af 5-6 minutter på hver side ved svag varme. Krydr med timian, salt og peber. Lad dem hvile i 5-6 minutter før udskæring.
  2. Bland skyr, estragon og karry sammen i en skål. Skær æblet i små tern og vend sammen med. Smag evt. til med salt og peber.
  3. Steg dit bacon gyldent og sprødt i ovnen og lad det dryppe af på fedtsugende papir.
  4. Flæk din flute, fordel dressingen og læg skiver af kylling på. Top med revet squash og lidt mere dressing og læg låget på.
Del

Seneste nyt

Annonce