Alle opskrifter

Lav din egen grundbouillon

Drop terningerne og lav dine egne!

Lav din egen grundbouillon
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 16. januar 2018

Bouillon er i sig selv en fantastisk ting. Den er petriskålen af alle de ingrediensers smag, du har valgt at koge sammen og kan bruges i samlet form til din næste ret. Og så er det utroligt nemt!

Man kan altid snyde med lidt flydende bouillon eller pulver fra supermarkedet, men det er aldrig den samme oplevelse på nogen måde. Og for guds skyld ikke de helt klassiske terninger – det er bare salt. Derimod de økologiske versioner fungerer noget bedre!

Bouilloner findes i utallige afskygninger og afhænger selvfølgelig af, hvilken måltid du søger at lave – skal man eksempelvis have noget hummersmag frem eller få vildtsmag frem, så handler det om ingredienser. Her snakker den lidt mere basale, klassiske udgave, som kan bruges i mange klassiske retter – alt fra et ekstra pift til lasagnesaucen til en god start på diverse saucer.  Min udgave af en klassisk bouillon er lavet på både kylling og oksekød.

Jeg har lært fra min far i en tidlig alder, at man aldrig må smide ferske kyllingeskrog ud. Med et par håndfulde af disse kan man snildt gå udenom suppehønen og i stedet bruge noget, der måske alligevel var blevet kasseret efter partering.

Alt efter hvilken gryde eller mængde du søger at opnå, så handler det i bund og grund om at pakke gryden med så meget fyld som muligt.

2122167

Hele molevitten skal gerne koge minimum 2 timer – gerne mere. Derefter sigter man først alt det grove fra i en almindelig si, hvorefter man med et fintmasket viskestykke, som på forhånd er gjort vådt, sier væsken helt klar.

Sådan får man basen til en god bouillon.

Tip:

Er man stadig glad for den kompakte tankegang fra bouillonterningerne, kan man tage den siede væske over i en ny gryde og koge yderligere ind på den til man får en sirupsagtig fond. Jeg plejer at lave disse små smagsbomber i isterningeposer efter ca. 6 timers kogning i alt (3 timer med alt fyldet, 3 timer med væsken alene.).

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Opskrift

Arbejdstid 10 min
Tilberedningstid 180 min
Antal 3 pers.

Ingredienser

Kyllingeskrog 3 stk
Gulerod 3 stk
Knoldselleri 0.50 stk
Persillerod 2 stk
Porrer 3 stk
Løg 2 stk
Sorte peberkorn 1 håndfuld
Salt, 1 teskefuld pr. liter 1 tsk
Laurbærblade 3 stk
Timian, frisk 1 håndfuld
Oksebov, kan undlades 300 gram

Fremgangsmåde

Alle opskrifter

Se flere artikler