Meatball-sandwich
Lækker hapser med italienske kødboller!
Hvis man lige skal pifte fastfood op og gøre det hjemmelavet, så når man langt på smagsoplevelsen, hvis man laver sin egen version af den klassiske meatball-sub eller meatball-sandwich.
I al sin enkelthed en sandwich fyldt med tomatsauce og kødboller samt ost - that's it!
Jeg har lavet min version af sandwichen herunder, hvor jeg har bagt luftige baguettes, som er blevet fyldt med en god tomatsauce og velkrydrede italienske kødboller.
Toppet med parmesan!
Meatball-sandwich
God hapser!
4 portioner
2 timer, 20 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 2 timer
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 700 kcal pr. portion
Ventetid: 2 timer
Tilberedning: 10 minutter
Ingredienser
- 500 gram hakket oksekød
- 1 tsk timian (tørret eller frisk)
- 1 stk løg
- 1 stk tomatsauce (se længere oppe i artiklen for opskrift)
- 2 fed hvidløg
- 1 dl mælk
- 1 tsk salt
- 2 stk baguettes, se opskriften længere oppe i artiklen
- 1 dl havregryn
- 3 spsk. parmesanost, revet
- 1 tsk friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Start med at lave tomatsaucen, som står anvist længere oppe i opskriften - den har godt af at stå og simre!
- Rør farsen sej med 1 tsk. salt. Skær løg og hvidløg i mindre stykker og blend dem sammen med mælken - så får du en enformig 'løgmasse' og undgår stykker af løg i kødbollerne. Bland den i farsen sammen med et æg.
- Krydr med timian og peber og tilsæt havregrynene - rør grundigt rundt og form små boller af farsen.
- Når tomatsaucen har simret og er smagt til, tilsættes de rå kødbollerne i saucen forsigtigt - de er stadigvæk meget bløde, så derfor kan du ikke bare vende dem rundt i saucen uden at de går i stykker. Sørg derfor for at 'svinge' gryden lidt på rundt på kogepladen, så alle kødbollerne bliver dækket - skru ned i simrevarme og lad dem simre i 10-15 minutter, indtil kødbollerne er gennemstegte.
- Flæk baguettes på midten eller og derefter på langs, eller lav en fordybning a la når man spiser hotdogs - så du får 4 sandwich-brød ud af to baguettes.
- Læg kødbollerne i sandwichen og øs tomatsauce udover - top med lidt frisk timian og revet parmesan. Spis med det samme!