Mandekogebogen

Schweinshaxe

Sprød gris med lang tilberedning!

Den tyske klassiker, Schweinshaxe, aka. en mør og sprød svineskank er det perfekte måltid, når man har tømmermænd, kødsult eller bare gerne vil nyde et stykke saftig gris med sprød svær.

Herunder for du opskrift og guide til den perfekte schweinshaxe. Du kan fange en solid, velsmagende grissebasse til formålet hos Rigtigmad.

ANNONCE
Udskriv opskriften

Schweinshaxe

Sprød gris!

2 portioner 6 timer, 5 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 6 timer
Ca. 1300 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 1 kilo svineskank
  • 2 stk løg
  • 2 stk gulerod
  • 3 stk tomater
  • 1 spsk. groft salt

Fremgangsmåde

  1. Tag svineskanken ud af køleskabet 30 minutter før tilberedning. Forvarm ovnen på 120 grader.
  2. Dup den tør med køkkenrulle og rids efterfølgende sværren grundigt. Først på den langs og så på tværs, så du får tern-mønster - blot så sværren skæres over og laver en lille fordybning ned i fedtet.
  3. Gnid salten grundigt ind i sværren og læg skanken i et ildfast fad.
  4. Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker - halver desuden løg og tomater og smid det hele i fadet.
  5. Sæt fadet i ovnen og sæt tiden på 6 timer - hæld en halv liter kogende vand ved skanken efter 30 minutter.
  6. Når der er 30 minutter tilbage af tilberedningen, kan væsken sies fra og bruges som sovsebase.
  7. De sidste 10 minutter af tilberedningen skal lige have en omgang grill eller ovenvarme for at få sværren helt sprød - hold øje! Det går nemlig rigtig stærkt. Når sværren begynder at boble op og lyder sprødt, når du banker på den med en negl, så er den klar til servering!
Del

Seneste nyt

Annonce