Scones
Klassiske, nybagte scones!
Hvad enten du er til englændernes 'afternoon tea' eller ej, så er en nybagt scone et kæmpehit verden rundt.
Det er lidt en sjov størrelse på bagefronten, som ikke rigtig passer ind i hverken kage eller brød-genren - det er lidt en lækker hybrid-bagværk, som har en fod i hver lejr!
Selvom englænderne har taget scones og scone-konceptet til sig som værende en af deres nationale retter til kaffe og hygge, så mener man, at selve scones-opskriften har sit ophav i Skotland.
Scones, som vi kender dem i dag med flødeskum, syltetøj eller lignende, i deres små, runde og buttede forme, stammer fra den skotske 'bannock'.
Uanset ophavet, er en nybagt scone et kæmpe hit, som både er sprød, blød, luftig og cremet.
Den er blød, sprød, lækker og svampet på samme tid, hvis den bliver bagt på den rigtige måde.
Og så er de utroligt nemme og færdige på under 30 minutter!
Og så kan du vælge at fyre nødder og tørret frugt i - og serverer dem enten med tandsmør, marmelade eller som visse englændere, flødeskum og syltetøj.
Eller lave chokolade-udgaven med min opskrift på chokolade-scones.
En scone er lidt en slags bolle, som har masser af smag i sig selv - men passer utrolig godt sammen med en klat flødeskum og/eller marmelade.
De langt bedst, når de lige kommer ud af ovnen, og scones er ikke den slags bagværk, man skal gemme længe på - de bliver let tørre.
Det skyldes desuden, at de springer hævedelen over og derfor i stedet bliver en nem, hurtig og enkel opskrift på bagværk til kaffen, aftenskaffen eller uventede gæster.
De er uimodståelige, når de kommer nybagte ud af ovnen, men er alligevel allerbedst i konsistens, når de blot er lune.
Herunder får du en klassisk grundopskrift på scones - opskriften giver 4-6 scones alt efter udstikkerform, men det vigtigste er, at den udrullede dej er minimum 2 centimeter høj for at opnå en hævning!
Fang opskriften herunder:
Scones
nemme og lækre!
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 14 minutter
Ingredienser
- 200 gram hvedemel
- 45 gram smør
- ½ dl yoghurt naturel
- 60 ml mælk
- 1½ tsk bagepulver
- 2 spsk. sukker
- 1 knsp. fint salt
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen på 220 grader almindelig ovn. Bland hvedemel med bagepulver, sukker og salt og sigt det ned i en skål.
- Smør smørret i tern og hæld i melet - smuldr smør og mel sammen, indtil det har en løs, brødkrummelignende konsistens.
- På dette punkt kan du tilføje ekstra fyld - eksempelvis nødder, chokolade eller tørrede frugter.
- Saml herefter dejen med yoghurten og mælken, indtil du har en sammenhængende dej - den må ikke klistre. Hvis den er lidt våd, så kan du justere konsistensen under udrulningen.
- Drys lidt mel på bordet og vend dejen ud - drys lidt mel på dejen, som den ikke klistrer til bordpladen eller kagerullen.
- Udrul dejen til en minimumshøjde på 2 centimeter - gerne 3 centimeter for at opnå den rette hævning og højde. Men da dejen er en meget lille portion, så kan du måske få 3-4 af de store 3-centimeters størrelser, men 5-6 af 2-centimeters størrelsen. Begge fungerer super fint med hævningen - den eneste forskel er højden!
- Find en kageudstikker - pres den hurtigt og direkte ned i dejen, så du får en pænt snit og ikke 'bøjer' eller skubber kanten for meget. Snittet skal lægges fint, så sconesene hæver lodret op.
- Læg de udskårne cirkler på en bageplade med bagepapir - og når ovnen er varm, sættes bagepladen ind på den næstøverste rille.
- Bag dem i ca. 14 minutter, indtil de har hævet op og er blevet gyldenbrune på toppen.