Alle opskrifter
Syltede, grønne jordbær
Anderledes syltning med stor velsmag.
Jordbær bliver ofte foretrukket, når de er helt solmodne, knaldrøde, saftige og søde – det er nærmest sommer på en tallerken, og så lige med en tung omgang fløde til. Ikke et øje tørt.
Men grønne jordbær kan noget helt unikt, hvis man plukker dem i deres tidlige udviklingsstadie og sylter dem!
Syltede, grønne jordbær fungerer helt fantastisk til mange ting – her er et par gode eksempler:
– Pift hvilken som helst salat op med et krydret, syrligt og aromatisk indspark
– Perfekt som det sur/søde i din salsa
– Fantastisk modspil til det tunge og fede køkken
– Sprødt og anderledes input til en dessert med meget søde noter
Asier har desuden længe været klassikeren, når det kommer til det 'sure' sidestykke til en gammel, dansk ret eller en frokost-håndmad – men hvis du klar på at prøve kræfter med nogle nye teknikker og elementer til konservering og syltning, så er denne opskrift med brug af grønne jordbær vejen frem til mange ting!
Før sommeren for alvor melder sin ankomst med røde, solmodne jordbær, kan du nemt samle lidt vinterforråd i de umodne bær til konservering til de kedelige håndmadder i fremtiden.
Ca. holdbarhed er 3-4 måneder.
Grønne, umodne jordbær i lage.
Opskrift
Ingredienser
Grønne jordbær
300 gram
Eddike
2 dl
Rørsukker
2 dl
Sennepskorn
1 spsk.
Chili, tørret
1 tsk
Sorte peberkorn
15 stk
Hvide peberkorn
15 stk
Læs også: