Opskrift

Syltede grønne tomater med chili

Spicy tilbehør til efteråret og vinter!

Står du med mange grønne tomater, der ikke når at modne? Så skal der syltes!

Når vi går ind i efteråret og vejret så småt begynder at ændre sig fra solskin og t-shirt til regnfrakker og handsker? Så er tiden kommet til at få konserveret nogle af sommerens smage til de kolde vintertimer!

En god måde at konservere smagen af sommeren er at sylte og konservere frugt og grøntsager, inden de er nået deres modne stadie – på det modne stadie kan de ofte være svære at gemme på, uden at de skal ændre konsistens eller tilberedes til noget andet. 

Den tidlige sommer byder på syltemuligheder med grønne jordbær, som kan hengemmes i mange måneder og giver en syrlig, saftig jordbærsmag til langt henover året – og en anden god sylteteknik sidst på sæsonen, er syltede grønne tomater.

Syltede grønne tomater er en klassisk spise, hvor man ofte laver den klassiske syltning, som indebærer eddike, sukker, kanel og vanilje – det er lidt et sjovt miks, man normalt ikke forbinder med tomater, men her giver det en sød-syrlig smag, der kan bruges både i det salte og det søde køkken.

Men en anden teknik til at sylte grønne tomater er at chili-sylte dem – så får du et tilbehør, en snack og en base til en relish, som sparker røv på smagen, styrken og varmen til vinter!

Du kan endda være så snedig at bruge et par af de chilier, du måske har i gang på selvforsyning – hvad enten du er til den milde røde chili eller ildebrand i lungerne med habanero. 

Du vælger selv styrken – men de får ret meget chilismag, når selv en mild chili ryger med i syltelagen. Så prøv dig frem!

Chili-syltede grønne tomater er mere dedikeret til det salte køkken og er brugbar til alt fra grydesteg, 'asie-tilbehør' eller som en grøntsag, du kan hakke og bruge til relish, dip, saucer, dressing og salater. 

Du får den syrlige tomatsødme sammen med chilistyrken – og så kan du selv vælge, hvilke krydderier, du gerne vil have i syltelagen.

Den klassiske er altid sennepskorn og peberkorn – men jeg valgte i denne portion at bruge stjerneanis og fennikelfrø, som giver en fantastisk lakrids-note til tomaterne.

Herunder får du opskriften på en nem måde at sylte grønne tomater.

Her er opskriften på vaniljesyltede grønne tomater.

 

Opskrift

Arbejdstid 5 min
Tilberedningstid 5 min
Antal 1 pers.

Ingredienser

Grønne tomater 300 gram
Eddike 3 dl
Sukker 2 dl
Chili (rød chili, habanero, jalapenos, cayenne, etc.) 1 stk
Peberkorn 10 stk
Stjerneanis, kan undlades 3 stk
Fennikelfrø, kan undlades 0.50 tsk

Fremgangsmåde