Mandekogebogen

Tærte med porrer, tomat og bacon

Klassisk aftensmad til en travl hverdag.

Tærte er en fantastisk nem opskrift på hurtig og lækker aftensmad til en travl hverdag - eller måske en sød dessert-tærte til lidt selvforkælelse!

En madtærte såvel som desserttærte har utallige muligheder og kan ofte blive en nem og lækker tøm køleskabet-ret. 

En rigtig klassiker på tærtefronten er med tomat, porrer og bacon - og herunder får du en idiotsikker, hverdagsvenlig og nem opskrift på porretærte.

Du kan både bruge hjemmelavet tærtedej eller færdigkøbt - opskrift på hjemmelavet tærtedej finder du her

Når man laver tærte handler det om at lave et lækkert fyld, som bliver passende svøbt i en blanding af mælk, æg og eventuelt en ekstra form for fylde.

Jeg bruger ofte - alt efter, hvad jeg har på lager - en god klat fed cremefraiche eller måske hytteost. Foruden at creme retten yderligere ind, så giver det ofte mere luftighed sammen med æggene. 

Den hellige treenighed af porrer, bacon og tomat giver bare en lækker smag til madtærter - og når du har porrer, behøver du ikke spekulere i løg eller hvidløg som base.

Tomaterne giver friskhed og bacon giver salt, sprødhed og samler retten - herunder får du en nem og lækker opskrift på klassisk madtærte med tomat, bacon og porrer, hvor der er taget højde for mængden af æggemasse i forhold til fyldet.

Det afhænger selvfølgelig af, hvilken tærteform du bruger til formålet - men i værste tilfælde kan du sagtens spæde til med et ekstra æg til denne opskrift uden at ændre på mængden af de andre ingredienser.

Du kan eventuelt toppe den af med lidt frisk eller tørret oregano for at give den lidt pizza-nuancer!

ANNONCE
Udskriv opskriften

Tærte med porrer, bacon og tomat

Den klassiske opskrift!

4 portioner 50 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 15 minutter
Tilberedning: 30 minutter
Ca. 400 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 3 stk porrer
  • 8 stk cherrytomater
  • 80 gram bacon, tern
  • 4 stk æg
  • 1 dl mælk
  • 2 spsk. cremefraiche eller hytteost, kan undlades
  • 100 gram mozzarella, revet
  • 1 stk tærtedej, færdiglavet eller se opskrift i artiklen
  • 1 tsk salt + peber

Fremgangsmåde

  1. Hvis du laver hjemmelavet tærtebund, så følg opskriften længere oppe i artiklen - den kan i en snæver vending blot nøjes med at hvile i 15-20 minutter til en hurtig aftensmad.
  2. Fordel den i et smurt tærtefad og prik flere steder med en gaffel - du kan vælge at forbage den ved 200 grader i 6-8 minutter, men det er ofte ikke nødvendigt.
  3. Steg bacon på en pande eller i ovn, indtil det er helt sprødt. Skær porrerne i helt tynde ringe og halver dine cherrytomater.
  4. Bland æg, mælk, cremefraiche/hytteost og 1 tsk. salt og peber sammen i en skål og pisk det ensformigt med en gaffel.
  5. Fordel porrerne på bunden og drys bacon udover - hæld æggeblandingen ligeligt udover porrerne. Læg tomaterne med skæresiden opad og drys med mozzarella.
  6. Bag den i 30-32 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader, indtil den er gylden på toppen og æggemassen har sat sig.
Del

Seneste nyt

Annonce