Mandekogebogen

Test: Ooni Koda 16 Pizzaovn

Hjemmepizzariaet melder åbent!

Vi lever i en tid, hvor pizza på hjemmefronten bliver vildere og vildere. Hvor man i ‘gamle’ dage oftere tyede til bare at rulle en hurtig bolledej ud til en pizzabund og fylde den med alverdens toppings og smed den i ovnen - så er der gået feinschmeckeri på programmet med håndformede pizzabunde, langtidshævet pizzadej og ikke mindst en bedre afbagning.

Og mens der nu ikke er noget galt med en god, gammeldags klassisk familiepizza på en travl hverdag?

Så er der altså en verden til forskel på smag, tekstur og konsistens, når man medregner nogle forskellige faktorer såsom varme.

Og her er Ooni kommet ind i gamet som folkets go-to pizzaovn, hvor de i årevis efterhånden har oppet folks pizzagame legende let - og nu var det på tide, at vi fik syn for sagen for at se, om det lever op til hypen!

Vi har fået en Ooni Koda 16 pizzaovn til test.

ANNONCE
Ooni Koda 16 - fleksibel størrelse til både haveborde og andet! - Test: Ooni Koda 16 Pizzaovn Ooni Koda 16 - fleksibel størrelse til både haveborde og andet!

Hjemmepizzariaet melder åbent

Kort beskrevet er en Ooni Koda 16 en pizzaovn drevet af gas, der er udstyret med en skræddersyet Cordierit-bageplade, hvor der er plads til en pizza på ca. 16 tommer - med et enkelt drej på en knap kan ovnen blive op til 500 grader varm på 15-20 minutter.

Gasbrænderne er formet som et ‘L’, så man lige kan nøjes med at give pizzaen 30-40 sekunder på to sider - og så er den færdig.

Utrolig simpel, utrolig overskuelig - og befriende, at man nærmest kan komme i gang med pizzabageriet lige så snart man hiver pizzaovnen ud af kassen.

Der medfølger en gas-regulator, som du blot skal koble på Ooni’en og efterfølgende på din gasflaske - præcis som hvis du skal have gang i gasgrillen eller andre lignende gadgets. Og så begynder at det sjove!

ANNONCE
Pizza-magi in the making. - Test: Ooni Koda 16 Pizzaovn Pizza-magi in the making.

Tricket til at få den perfekte pizza - alt efter smag og behag, naturligvis - handler om to ting: En god pizzadej og knaldhård varme.

Og hvis du er typen, der ikke lige orker at hoppe på Youtube og se, hvordan man murer en brændefyret pizza-grill op fra bunden, så er en pizzaovn den nemme løsning.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse efterhånden, når vi snakker moderne pizzaovne - men det er altså et helt andet pizza-game, når man har fingrene i sådan en sag.

Ooni Koda 16 går ind og skaber linket mellem dig og din drøm om at få pizzeria-style resultater i hjemmet - på en ganske simpel måde. Det eneste, det handler om, er, at du lige lærer at tøjle den enorme varme.

Det er en af de slags gadgets, hvor man tænker, at det ikke kan være så simpelt - men det er det.

Det kræver blot, at du tilkobler en gasflaske og lægger din bagesten på plads. Tænd for knappen og så er der pizzaovn on point på 20 minutter.

Og så naturligvis det helt store spørgsmål: Hvor hurtigt kan man lave en pizza på en Ooni?

Det er her, at Ooni’en lever op til sit rygte på allerfornemmeste vis.

Kører du fuld skrald på gassen og har givet den 15-20 minutter til at varme op, så tager det mellem 1 minut til 1 minut og 30 sekunder at få en færdigbagt pizza klar til servering!

ANNONCE
Kantarel-pizza på vej i ovnen med pizzaspaden fra Ooni. - Test: Ooni Koda 16 Pizzaovn Kantarel-pizza på vej i ovnen med pizzaspaden fra Ooni.

Smæk på varmen - men hurtig at tøjle

Som det gør sig gældende med mange nye gadgets, skal man lige have teknikken under huden, før man kan få den helt rigtige konsistens og afbagning på pizzaerne - vi snakker altså en ovn, der kan komme op på 500 grader.

Og det er en VERDEN til forskel fra eksempelvis en ovn eller en grill - der er smæk på varmen, og man skal holde tungen lige i munden for at opnå en jævn afbagning, når den ene halvdel ikke bare futter af, mens du forbereder den næste pizza.

Efter et par omgange med en let ubagt pizza med lidt for meget dejet konsistens efterfulgt af en pizza, der melder sit exit fra ovnen med stikflammer på toppen, kommer man ret hurtigt ind i gamet og finder ud af, hvornår pizzaen har fået tilpas nok til, at den skal roteres.

Det er egentlig genialt på den måde, at man med så hurtig afbagningstid kan lave utallige forsøg på kort tid og inden længe være en mester i at rotere pizzaerne og ramme de rette tangenter, når vi snakker fyld-dej-ratio.

De eneste ‘begrænsninger’ man kan opleve, når man bruger en pizzaovn til at afbage sine pizzaer er, at man ikke bare kan gå all-in på fyld - varmefordelingen og lidt for mange elementer på bunden kan hurtigt skabe disharmoni, hvor toppen er svitset, midten er lunken og bunden er slasket.

Så pizzaovnen er designet til dig, der holder tingene simple - 2-4 ingredienser, that’s it.

ANNONCE
Test: Ooni Koda 16 Pizzaovn

Smagsmæssigt rammer vi rigtig tæt på de autentiske, italienske brændefyrede pizzaovne - du tapper selvfølgelig ind i den evindelige debat om, hvorvidt grillsmagen er til stede på gasfyrede gadgets, men med heftige stikflammer ude i siden og 500 grader?

Så er der altså smæk på bålsmagen, når først du smider din pizza ind i Ooni-skærsilden!

Oonien er utrolig lækker, let og handy gadget, som er overraskende fleksibel i forhold til placeringer. Den står blot på tre sammenbøjelige ben - og vi har tryktestet. Den kan stå på alt fra et gammelt havebord fra ikea til et stabilt underlag. Den afgiver ikke negativ varme på den måde, at man skal sætte et ‘skjold’ op for strålevarmen.

Al varme-kærligheden bliver injiceret direkte i pizzaen!

En ovn til alle pizzaformål

Det er tydeligt at mærke, når man har en Ooni i hænderne, at den lægger op til, at du opjusterer dine pizzaskills - men du kan sagtens komme i mål med et godt resultat ved blot at bruge din klassiske, nemme pizzadej.

Den benhårde varme giver en opgradering på smag og tekstur til stort set alle pizzatyperne - og ja, vi har også tryktestet med den notoriske pizzadej på køl fra supermarkedet. Den fungerer stadig og giver den lettere flade, tunge dej lidt mere lidt og smæk på smagen.

ANNONCE
Et af de første forsøg - fine tigerpletter, for tyk bund.  - Test: Ooni Koda 16 Pizzaovn Et af de første forsøg - fine tigerpletter, for tyk bund.

Den skriger nærmest pizzafest fra det øjeblik, du åbner kassen - og taget i betragtning af, at Ooni har en legende returneringspolitik om, at hvis du ikke lærer at mestre dit pizzagame indenfor 60 dage, så køber de den tilbage?

Så er det langt fra ‘modigt’, når man har med et produkt at gøre, som bare fungerer efter hensigten.

Den lever fuldt ud op til vores forventninger om at opgradere pizzamagien på hjemmefronten med en fleksibel, lærenem, overskuelig og effektiv pizzaovn.

En pizzaovn som Ooni Koda 16 er det vigtigste skridt for dig, hvis du er typen, som gerne vil komme tættere på pizzaria-style pizzaer i hjemmet - og så er den nærmest designet til at hjælpe dig med de famøse ‘tigerpletter’ på din pizza, som alle dage har været et kvalitetsstempel for en bundsolid pizza!

Hvis du har lyst til at få fingrene i din egen Ooni-ovn, så kan du begynde på pizzamagien lige her.

Og har du allerede en i hus og mangler lidt tips til, hvordan du laver den perfekte pizza på Ooni? Så har vi givet 3 pointers herunder:

ANNONCE
3 råd - sådan kommer du godt i gang med pizza på Ooni

Dejen er primus motor

Selvom du har en genial pizzaovn i hus, så skal du altså stadig have godt styr på dejen, hvis du ønsker dig chewy, sprød og tigerplettet dej. Du kan sagtens gå i gang med surdej og alt det, men hvis du ønsker et jævnt og forudsigeligt resultat, så skal du lave en langtidshævet pizzadej. Vi snakker omkring de 72 timer, som gør, at dejen bliver nærmest tyggegummi-agtig og kan stretches til perfektion.

Opskriften på 72-timers dej finder du lige her.

Få ingredienser ad gangen

Den er tidseffektiv, varmeeffektiv, men fysikken kan altså ikke følge med, hvis du dynger pizzabunden i 6-7 forskellige toppings oven på hinanden. Keep it simple!

Juster gassen ned i starten

Nybegyndere kan med fordel lige enten slukke eller skrue lidt ned for gassen, når ovnen har nået sin maks temperatur - på den måde kan man lige teste ovnens effektivitet over for dagens dej og undgå, at den bare futter af med det samme. Du skal så lige huske at skrue op igen inden næste pizza - og når du så har styr på temperaturene, kan du bare gå all-in på varme pizza efter pizza!

ANNONCE
Where the magic happens.  - Test: Ooni Koda 16 Pizzaovn Where the magic happens.
1 minut og 30 sekunder senere.  - Test: Ooni Koda 16 Pizzaovn 1 minut og 30 sekunder senere.
Del

Seneste nyt

Annonce