Aftensmad

Chicken Burger: Hjemmelavet kyllingeburger

Nem burger med kylling!

Man går aldrig galt i byen med en god, klassisk burger – den helt klassiske burger er med en bøf af hakket oksekød samt salat, ost og dressing.

Simplicitet er vejen frem, når man snakker en klassisk burger!

Men der er nu også noget ret lækkert over en kyllingeburger – sprød kylling med masser af snask. Lidt ligesom dem, man får på fastfood-restauranter.

Bare lige en tand bedre og mere saftig!

Det er overraskende nemt at lave selv – en kyllingeburger bliver perfekt, hvis du panerer dit kyllingebryst. Og gerne i panko-rasp, som lige får en ekstra dimension af sprødhed.

Lidt en Katsu-teknik, hvor man så efterfølgende skærer brystet ud i små skiver, så det er nemmere at spise i en burger. 

Det er egentlig derfra op til dig, hvad du elsker at få i en kyllingeburger.

Det vigtige element er den panko-panerede kylling – derfra kan de freestyle med ost, salat, grønt og meget andet. 

Jeg har også givet mit bud på en nem og hurtig dressing til burger, som står utrolig godt sammen med et stykke sprød kylling.

Den er let inspireret af dressingen, man eksempelvis laver til en hjemmelavet hønsesalat – bare med ekstra spark på de krydrede noter!

Masser af estragon, den rette balance mellem cremefraiche og mayo – samt et par smagsgivere såsom sennep, jalapenos og sriracha til de chili-glade.

Fang opskriften på en simpel og nem hjemmelavet kyllingeburger herunder:

Opskrift

Arbejdstid 10 min
Tilberedningstid 10 min
Antal 2 pers.

Ingredienser

Kyllingebryst 2 stk
Panko-rasp 2 dl
Hvedemel 2 spsk.
Æg 1 stk
Barbecue-krydderi, kan undlades 2 tsk
Fritureolie/solsikkeolie 4 dl
Cremefraiche (enten 18% eller 38%) 1.50 dl
Mayonnaise 2 spsk.
Dijon-sennep 2 tsk
Estragon, frisk 1 spsk.
Forårsløg 1 stk
Hvidløg 1 fed
Jalapenos, syltede 1 spsk.
Salat (tomat, romaine-salat, mangoskiver, chili i skiver, etc.) 1 håndfuld
Burgerboller (brioche, sesamboller, etc.) 4 stk
Sriracha (kan undlades) 2 tsk

Fremgangsmåde