Alle opskrifter
Gulerodsbrud – Koldhævede
Lækre og saftige gulerods-boller
Gulerodsbrud er efterhånden blevet en af vores faste go-to, når der skal noget lækkert brød til morgenbordet og madpakken.
Det fantastiske ved gulerodsbrud bollerne er: De revne gulerødder bringer masser af saft og friskhed til bollerne, der gerne holder sig spiselige, uden at blive kedelige – i op til tre dage, hvis de opbevares i en lufttæt pose.
Men så er de også fantastisk lette at lave: Dejen røres sammen aftenen i forvejen, og smækkes direkte på en bageplade med en ske morgenen efter – ikke noget griseri og snask med dejen, bare let og helt enkelt: Minimal håndtering, maksimal spiseglæde.
Når jeg bager gulerodsbollerne er det ofte en spontan eftertanke, og her bruger jeg som regel tørgær (3-4 gram svarer til de anbefalede 10 gram frisk-gær)
Du kan frit udskifte solsikkekerner med græskarkerner, og skal bollerne være lidt grovere, kan du erstatte omkring en fjerdel af hvedemelen med en grovere mel, som eksempelvis ølandshvede.
Bollerne skal gerne hæve tildækket i køleskab i mindst 8 timer, men op til 24 timer gør dem bare endnu bedre.
Jeg vil anbefale at give dejen en solid omgang omrøring – gerne på røremaskine, hvor dejen gerne skal tæskes i omkring 8 minutter, til man opnår en god gluteneffekt.
Opskrift
Ingredienser
Vand
0.50 l
Gær
10 gram
Honning
2 spsk.
Æg
1 stk
Solsikkekerner
100 gram
Hvedemel
800 gram
Gulerod, revet
3 stk
Læs også: