Bacon Jam
Den ultimative bacon-topping!
Nogle gange kan man godt tænke, at bacon bare burde på alt - et kyllingebryst, en hotdog, en håndmad eller en helt fjerde ting. Men man kan jo ikke have stegt bacon klar på minuttet døgnet rundt, så hvad gør man? Man laver selvfølgelig en relish-marmelade!
Og ikke bare en hvilken som helst kød-marmelade - den ultimative konstellation med kaffe, whisky og en røvfuld bacon!
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af Rasmus Krarup Jensen (@rallekj) den
Bacon Jam
Velsmagende topping!
15 portioner
20 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 150 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ingredienser
- 250 gram bacon, skiver
- 2 stk løg
- 2 fed hvidløg
- 1 stk rød chili
- ½ dl whisky
- 2 spsk. brun farin
- 2 spsk. fransk æblecidereddike
- ½ dl espresso
- 1 tsk salt
- 3 spsk. ahornsirup
Fremgangsmåde
- Steg bacon i ovnen ved 200 grader, til det er helt sprødt. Hak det fint. Hak løg, chili og hvidløg fint.
- Bland løg, hvidløg, chili og bacon sammen med brun farin, æblecidereddike, espresso, salt, ahornsirup og whisky.
- Hæld massen på en pande og bring det i kog.
- Skru derefter ned for varmen og lad det simre ved svag varme i 35-40 minutter - indtil massen er tyktflydende, brunlig over hele linjen og smagen bare sparker som en hest.
- Lad det køle af, da massen sætter sig lidt mere og opbevar i køleskabet. Du har nu velsmagende relish/marmelade til alle lejligheder - mandebrunch, tømmermændsmad, ostebord, you name it.