Mandekogebogen

Berlinere med stikkelsbærfyld

Klassisk bagværk med danske bær!

Man går oftest aldrig galt i byen, når man vælger at lave en kage, der skal en tur i den gyldne brønd! Berlinere, eller Berliner Pfannkuchen, som de så fint hedder, er ikke en undtagelse.

Med en have, der bugner af friske stikkelsbær, er det oplagt at prøve kræfter med smagssammensætningerne i den klassiske gærdej og den syrlige smag af danske bær - jeg har i denne omgang forsøgt mig med en blanding af både grønne og røde stikkelsbær, men opskriften passer til alle slags stikkelsbær. 

Se med herunder, hvor du kan se den bedste opskrift på 'grundbasen' af en berliner - hvorefter du kan med fri fantasti variere fyldet på din helt egen måde!

Men skulle du have en håndfuld stikkelsbær i haven, så prøv lige hele opskriften - du vil ikke fortryde det

ANNONCE

Berlinere med stikkelsbærfyld

Klassisk bagværk med danske bær!

15 portioner 45 minutter
Forberedelse: 15 minutter
Ventetid: 10 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 150 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 300 gram stikkelsbær
  • 60 gram smør
  • 250 gram mælk
  • 100 gram rørsukker
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1½ tsk kardemomme
  • ½ tsk salt
  • 30 gram gær
  • 2 stk æg
  • 6 dl rapsolie, til stegning

Fremgangsmåde

  1. Hæld stikkelsbærrene i en gryde og lad dem simre sammen med syltesukkeret i ca. 10 minutter. Blend massen med en stavblender og lad den simre i 2-3 minutter yderligere. Smag til undervejs. Lad det køle helt af - gerne lav det aftenen før, så det kan sætte sig lidt.
  2. Lun mælken langsomt op i en gryde og lad smørret smelte heri.
  3. Tag gryden af varmen og lad den køle af, indtil den er fingervarm. Opløs derefter gæret i den varme smørmælk.
  4. Bland rørsukker, vaniljesukker, salt og kardemomme i en skål.
  5. Hæld den lune smørmælk over sukkerblandingen og rør godt rundt.
  6. Rør de to æg grundigt ud i væsken.
  7. Hæld mel i lidt efter lidt og ælt dejen til en lind konsistens, hvor den næsten ikke klistrer længere.
  8. Læg den på køkkenbordet med et viskestykke over sig og lad dejen hæve i en time.
  9. Rul dejen ud til en stor firkant på ca. 0,5 centimeters tykkelse.
  10. Udstik cirkler på 8 centimeter i diameter - hvis du ikke har en udstikker, så passer målene ofte med et vinglas.
  11. Læg halvdelen af cirklerne på en bageplade med bagepapir og fordel ca. en teskefuld af stikkelsbærkompotten i midten af hver.
  12. Læg resten af cirklerne ovenpå og klem grundigt rundt i kanten! Ellers løber syltetøjet ud under kogning.
  13. Lad cirklerne hæve i ca. 30 minutter.
  14. Varm olien op til ca. 180 grader. Brug et sukkertermometer, eller det gamle husmoderråd, hvor man dypper en træpind i olien - når det syder omkring den, så er den klar til brug!
  15. Steg berlinerne i olien, indtil de er gyldenbrune på begge sider. Vend den undervejs.
  16. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og nyd dem med lidt drysset flormelis!
Del
Om forfatteren
Rasmus Krarup Jensen Rasmus Krarup Jensen

Følg på:
Instagram

"Mad handler om smag – ikke om mængden af kød på sin pizza, eller manglen af samme på en grøntsagsret. Det handler om smagsoplevelser, nydelsen af at være i det kreative køkken og ikke mindst muligheden for at udvide sin horisont af, hvad mad indebærer."

Kontakt: rkj@connery.dk

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt