Mandekogebogen

Cowboy-quesadillas: Texanske snacks

Deluxe-quesadillas!

Quesadillas er en velkendt klassiker fra det mexicanske køkken, hvor man pakker to tortillas omkring en masse lækkert fyld, der er bundet sammen af ost.

Dernæst bliver de skåret i små trekanter og kan enten nydes brandvarme eller lune.

I denne omgang har jeg lavet den klassiske udgave fra Texas, hvor man i sydstaterne lige har lånt lidt inspiration fra nabolandet.

De kaldes cowboy-quesadillas - lækre quesadillas, hvor man bruger rester af kød fra tidligere på en ny måde.

Den klassiske og bedste måde? Rester af pulled pork.

Men man kan sagtens bruge rester af steg, flæskesteg, oksesteg, bøffer, kylling og lignende - man kan lige røre det op med en krydderiblanding for at pifte det op.

Eksempelvis barbecue-rub eller måske en kebab-krydderi. Dernæst kan du smække det i, som det er - eller lige få kødet og krydderierne til at 'vågne' med en tur på panden inden.

Derefter spækket med majs, bønner, ost, forårsløg og peberfrugt - snasket på den gode måde!

Fang min opskrift herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Cowboy-quesadillas

Nemme, lækre snacks!

16 portioner 20 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 100 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 300 gram kolde kødrester (pulled pork, kyllingebryst, oksesteg etc.)
  • 1 spsk. barbecue-krydderi el. kebab-krydderi (se opskrift længere oppe i artiklen)
  • 8 stk tortillas
  • 2 dl majs
  • 1 stk røde bønner, dåse
  • 4 stk forårsløg
  • 1 stk peberfrugt, røde
  • 300 gram cheddar, revet

Fremgangsmåde

  1. Snit forårsløg og rød peber helt fint - bland sammen med majs og bønner til en blandet omgang 'grønt fyld'.
  2. Skær kødet i helt tynde strimler - bland det med lidt olivenolie og en af krydderi-blandingerne for mere smag.
  3. Varm en tør pande op ved middelhøj varme - læg en tortilla på en tallerken og fordel først ost, dernæst grøntsager og kød og til sidst ost igen (osten er med til at klæbe det sammen). Giv det et drys salt. Læg den på den tørre pande og sæt den under pres med en anden tung pande eller gryde - giv det ca. 2 minutter på hver side alt efter, hvor varm panden er. Vend den forsigtigt ved at lægge en tallerken på panden og efterfølgende stege den anden side.
  4. Efter stegning lader du dem lige sætte sig i 4-5 minutter, hvorefter du skærer dem ud i 4-6 mindre quesadillas.
Del

Seneste nyt

Annonce