Mandekogebogen

DEJ CPH: Gamle lejligheder forvandlet til hyggelig pizzarestaurant

Nyt pizza-sted i Kødbyen.

Kødbyen har fået en ny pizza-joint, hvor man i hyggelige omgivelser kan nyde alt fra en pizza opkaldt efter Kevin Bacon, til en dessertpizza smurt i Nutella - men gøgl og lir til side, så er det største trækplaster faktisk den minimalistiske tilgang til pizzaen.

Pizzaerne er ultrasprøde efter deres egen opskrift med en blanding af hvedemel, groft rugmel og grahamsmel. Foruden bunden er fyldet simple, lækre råvarer, hvor man ved mange andre pizzasteder kan risikere, at pizzaen bliver ‘druknet’ i fyld - her kører de en simpel stil, stor velsmag og ikke mindst overkommelige størrelser, så man kan smage lidt af hvert.

Pizzaerne er desuden inspireret og opkaldt efter ejeren Sami Kurjiehs venner og familie - hvilket giver et kærkomment personligt præg til menukortet.

ANNONCE
DEJ CPH: Gamle lejligheder forvandlet til hyggelig pizzarestaurant

Det er ikke den klassiske pizzarestaurant, hvor man bare stikker ind for at hente en nummer 15 med chili-hvidløg, men derimod et sted, hvor man mødes over en slice i fællesskab - konceptet går tilbage til hyggen, og sørger for, at omdrejningspunktet, foruden måltidet selvfølgelig, er, at man skal nyde det sammen med andre.

Selve konceptet beskrives som følgende:

Med dæmpet belysning, grønne planter fra gulv til loft, bartender-miksede cocktails og et menukort, hvor pizzaerne er opkaldt efter ejerens venner og familie, er missionen at give københavnerne en anderledes pizzaoplevelse, end de er vant til.

ANNONCE
DEJ CPH: Gamle lejligheder forvandlet til hyggelig pizzarestaurant

Og det er faktisk ret spot-on. Indlogeret i gamle lejligheder har ejeren bag pizzastedet valgt at bevare den hjemlige “lejlighedenshygge” i form af dekorative omgivelser og ikke mindst ufatteligt mange stueplanter. Det gør det til en lidt mere hjemlig oplevelse, som skal danne rammerne for en madoplevelse, der ikke bare skal være den hurtige slice på vej hjem fra arbejde eller byen.

Foruden de faste sortiment af klassiske, simple pizzaer, bliver der også løbende testet nye varianter af, som gæster kan være med til at vurdere på. DEJ er derfor samlet set et levende sted, som kan bruges til alt fra en hurtig snack inden byturen, til selve byturen med cocktails, sprøde pizzaer og hyggelig atmosfære.

Tjek menukortet ud her

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce