Bagværk

Drømmekage-issandwich

To verdener mødes i det søde køkken!

Drømmekage-issandwich
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 5. august 2021

Issandwich er altid et sikkert hit til dessert og aftenskaffen – det er nemlig en god måde at slippe for at vælge mellem kage og is. 

Her får man det kombineret i én bid!

Jeg har tidligere eksperimenteret med forskellige slags is-sandwich – både vaniljekrans-issandwich og brownie-issandwich.

Og denne gang har jeg leget lidt med den danske klassiker – drømmekage!

De sjoveste opskrifter kommer oftest, når man har nogle råvarer, der skal bruges i køleskabet – og jeg havde nogle pasteuriserede æg tilovers.

Og med lyst til en god klassisk drømmekage med svampet bund og kokos-topping – så blev det til issandwich med drømmekage.

Det fungerer rigtig godt sammen med en hjemmelavet vaniljeis – den bløde sandkagedej med en knasende, blød kokostopping og den kolde is.

Og så er den faktisk rigtig nem at lave – du vælger selv, om du vil køre hjemmelavet is eller en god købeversion.

Hvis du selv vil lave din is – så vil jeg anbefale min opskrift på hjemmelavet vaniljeis

Måden du skal tænke opskriften på, er at finde forme og fade, som passer i højden – du kan med fordel bruge en franskbrødsform til ismassen, hvor du får en tilpas højde på isen.

Dernæst skal du finde et fad eller bare en bradepande, som er dobbelt så bred som franskbrødsformen – på den måde kan du nemt skære din kagebund midt over og dermed have en bund og en top til din issandwich, som passer med bredden på isen.

Smart!

Jeg brugte en franskbrødsform på 12×30 cm til et kagefad/lasagnefad på 25×30 centimeter – på den måde bliver isen halvdelen af størrelsen på kagebunden og den kan derfor lægges sammen ret enkelt!

Hvis du bruger hjemmelavet is, så skal den blot smøres ud i bunden af franskbrødsformen, når den er kørt på maskine – hvis du køber isen, så skal den blot blive let blød, så du kan trykke den ned i formen og få samme højde. Mængder der kan bruges til opskriften fungerer fra 700-1000 ml is. 

Fang opskriften og et par billeder af processen herunder:

 

Franskbrødsform til isen, fad til kagebunden.
Franskbrødsform til isen, fad til kagebunden.

Dejen hældes i formen.
Dejen hældes i formen.

Afbages let gylden.
Afbages let gylden.

Afbagt med kokos-topping.
Afbagt med kokos-topping.

Afkølet og flækket på midten og vendt om.
Afkølet og flækket på midten og vendt om.

Isen placeres på den en side og den anden lægges ovenpå.
Isen placeres på den en side og den anden lægges ovenpå.

Kæmpe klapsammen klar til fryseren!
Kæmpe klapsammen klar til fryseren!

Så er der serveret!
Så er der serveret!

2130445 scaled

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Opskrift

Arbejdstid 20 min
Ventetid 240 min
Tilberedningstid 15 min
Antal 10 pers.

Ingredienser

Vaniljeis (hjemmelavet eller god købeversion) 700 ml
Sukker 90 gram
Smør 30 gram
Sødmælk 1 dl
Hvedemel 80 gram
Æg 1 stk
Bagepulver 0.50 tsk
Kokosmel 2.50 dl
Brun farin 2.50 dl
Smør 70 gram
Mælk 4 spsk.

Fremgangsmåde