Her er alt, du kan opleve til årets Østersfestival 2018
En smuttur til Fanø i efterårsferien?
Hele Fanø emmer af østers, når Fanø Østersfestival åbner 10.000 af slagsen den 14. – 17. oktober 2018. Her dyster topkokke om titlen ’Årets Østerskok’.
I år udvider man konkurrencen med den lidt alternative kategori ’østers i det søde køkken’, og her har den kendte konditor og tv-dommer Mette Blomsterberg meldt sin entré og vil være én blandt seks hårde dommere fra ind- og udland.
"Man forbinder ikke umiddelbart østers med desserter. Jeg kan dog sagtens forestille mig den salte, sarte & elegante smag i det søde køkken, så jeg glæder mig vildt til at se, hvad de kreative kokke og konditorer finder på", siger Mette Blomsterberg og understreger, at alle, der kommer forbi, kan smage finalisternes kreationer.
Det bliver en dag fyldt med guld fra havet, strandture og masser af god stemning på den gastronomiske front!
Vi er to mand fra Mandekogebogen som skal et smut til Fanø for at dække begivenheden i år, og hvis du har interesse i at se nærmere på, hvad man kan opleve i feriedagene - så kig med herunder i programmet:
Søndag 14. oktober:
- Guidet østerssafari: ’Pluk dine østers’. Tid og frekvens afhænger af tidevandet. Husk gummistøvler. 175 kroner.
- Urtesafari med urtekongen Thomas Laursen og efterfølgende køkkentur. 488 kroner. FÅ PLADSER!
Mandag 15. oktober:
- Guidet østerssafari: ’Pluk dine østers’. Tid og frekvens afhænger af tidevandet. Husk gummistøvler. 150 kroner.
- Østers- og smageaktiviteter for børn af ’Smag For Livet’ og ’Fars Køkkenskole’. Gratis
- Bliv østersekspert for 250 kroner: Smag forskel på østers fra Limfjorden og Vadehavet samt arterne Gillardeau, Krystale og Arcadian Pearl. Inkl. en vinmenu.
- Champagne-bar. Til dem, der ikke kan undvære bobler til østers. Fra 40 til 200 kroner per glas.
- Konkurrence: Årets Østers Kok (se deltagerne specifikt for konkurrencen under programmet).
- Luksus østers- og gourmetophold på Sønderho Kro (15. – 16. okt.) FÅ PLADSER!
Tirsdag 16. oktober
- Guidet østerssafari: ’Pluk dine østers’. Tid og frekvens afhænger af tidevandet. Husk gummistøvler. 150 kroner.
- Streetfood marked med lokale producenter, bl.a. Fanø Laks, Fanø Oyster King og Fanø Bryghus.
- Gourmetophold med forkælelse på Sønderho Kro (16.-17. okt.) FÅ PLADSER!
Årets østerskok
Det salte køkken:
Francis Cardenau, Dansk præsident for og dommer ved Bocuse d’Or
- Simon Thrane, Restaurant TRIO, KBH
- Rasmus Lodahl, Restaurant Ø, Rømø
- Henrik Yde, Kiin, Kiin (1 Michelin-stjerne), KBH
- Erik Pedersen, KADEAU (2. Michelin-stjerner), KBH
- Yves le Lay, Restaurant Nærvær, KBH
- Thomas Pasfall, Restaurant Pasfall, Odense
- Nicolaj Christiansen, Restaurant Treetop. Vejle
- Sebastian Holberg Svendsgaard, Restaurant Babette, Vordingborg (Årets Kokkeelev 2018)
- Kasper Tind Hasse, Falsled Kro
- Lars Bonde Sejerup, Kellers Badehotel & Spisehus, Fanø.
Det Søde køkken (nyt i 2018):
- Casper Sundin, tidligere Restaurant Niels, KBH
- Daniel Kruse, Restaurant Molen, Bornholm (Vinder af Den
Gyldne Jomfruhummerklo på Læsø 2018)
- Tommy Jespersen, Falsled Kro. Brendon Walker (vinder af årets
snack 2017) Restaurant P Eatery.