Mandekogebogen

Pepper Potato Stacks

Spicy kartoffel-snacks!

Potato stacks er en simpel og lækker opskrift på skiver af kartoffel, man i al sin enkelthed lægger ovenpå hinanden og bager i ovnen. Det er en tidsbesparende måde at lave kartofler på og giver mulighed for flere steder, hvor man kan få et sprødt element.

Jeg er gået skridtet videre og har designet Pepper Potato Stacks - en simpel og lækker kartoffel, hvor lagene er penslet med en pebersmør for ekstra smag.

Den er spicy og lækker - sprøde lameller på kanterne og en cremet midte!

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Pepper Potato Stacks

Krydrede kartoffel-skiver!

2 portioner 1 time, 10 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 1 time
Ca. 300 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 2 stk bagekartofler
  • 80 gram smør
  • 2 tsk pebermix (el. almindelig sort peber)
  • ½ tsk fint salt

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen på 210 grader. Skræl dine bagekartofler og find et mandolinjern frem.
  2. Skær dem på en af de tyndeste indstillinger - så man næsten kan se igennem dem. Find en bageplade med bagepapir og stil klar.
  3. Smelt smørret i en gryde og tilsat salt og pebermix - lad det lige simre et par minutter. Læg nu dine kartoffelskiver i to 'bunker' på bagepladen, hvor du pensler enten hver eller hver anden skive med pebersmør - saml så du får en ensartet stak kartofler i hver bunke.
  4. Stik 2-3 kødnåle eller træpinde i gennem fra toppen for at holde balancen, da de ellers vil vælte under bagning. Stil dem i ovnen - afbag i ca. 60 minutter, eller indtil den er gylden og lækker på toppen. Pensl gerne løbende med peber-smørret under bagning, så mange gange du gider!
Del

Seneste nyt

Annonce