Mandekogebogen

Skordalia

Græsk dip, sauce og dressing med kartofler!

Hvis du leder efter en alsidig, velsmagende og nem opskrift, der kan bruges til både dip, sauce, creme eller sandwich-spread? Så skal du prøve Skordalia fra det græske køkken!

Skordalia er en klassisk græsk sauce, dip eller dressing, som kan bruges til rigtig mange formål. Det er en slags kartoffel-puré eller lind kartoffelmos, som man kan bruge til at dyppe sprøde stykker brød i, smøre på sin sandwich eller måske bruge som en meze eller tapas-anretning til et større måltid.

Det er en meget simpel opskrift, hvor man 'infuserer' kogte kartofler med olivenolie, mandler og hvidløg. Dyb smag, cremet konsistens og masser af guf til mange formål. 

Skordalia kan tyknes og tilsmages med både valnødder og mandler - eller man kan undlade dem - og i visse variationer af den græske opskrift kan man også bruge daggammelt opblødt brød som tykne-effekt. 

Jeg foretrækker at bruge en smule smuttede mandler som smagsgiver, da de giver en god rund smag, hvor eksempelvis valnødder bliver lidt for dominerende.

Opskriftens oprindelse stammer helt tilbage fra det antikke Grækenland, hvor den med tiden er blevet mere raffineret. 

Skordalia bliver i sin oprindelige opskrift ofte serveret med friturestegt og paneret fisk, stegte grøntsager og klassisk dip.

Det er lidt ligesom en kartoffelmos, der har fået ekstra kærlighed - hvor vi ofte bruger kartoffelmos som base til gryderetter og eksempelvis bund til brændende kærlighed, så er det med Skordalia mere en sidedish og dip, hvor man kan få en krydret kartoffelsmag til at pifte brød, grøntsager og sandwichbrød op. 

Herunder får du en nem og hurtig opskrift på den græske kartoffeldip Skordalia:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Skordalia: græsk kartoffeldip

Græsk kartoffeldip!

2 portioner 20 minutter
Forberedelse: 0 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 850 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 400 gram bagekartoffel
  • 2 fed hvidløg
  • 50 gram mandler
  • 1 spsk. citronsaft
  • 5 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i tern - kog dem i saltet vand i 18 minutter, indtil de er helt møre.
  2. Mens kartoflerne koger, hældes kogende vand over mandlerne - når de har stået i nogle minutter, smutter du skallen af. Blend mandlerne med hvidløg, citronsaft og nok olienolie til, at du får en lind paste (ca. 3 spsk).
  3. Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem dampe lidt af uden låg - mos dem grundigt, inden du tilsætter nogle af de andre ingredienser.
  4. Når kartoflerne er most, rører du pasten sammen med kartoflerne - tilføj løbende olivenolie, indtil du får den konsistens, du ønsker (ca. 2 spsk.). Den skal være cremet, så du kan dyppe ting i den som en tyk dip.
  5. Top af med lidt ekstra olivenolie og friske krydderurter. Kan serveres rygende varm og lun.
Del

Seneste nyt

Annonce