VitaBoost High Speed Blender (Test)
Bosch' seneste kreation har omdrejninger svarende til 400 km/t!
Tidligere på året fik vi fingrene i Bosch’ nyeste medlem i Blender-familien, Bosch Vitaboost High Speed Blender, og den blev hurtigt døbt ‘Crossfit of the Kitchen’ i madlavningskulturen. Navnet opstår i forbindelse med dens egenskaber med 1600 watt og en rotation med 30.000 omdrejninger pr. minut – det svarer til over 400 km/t!
Det gør blenderen til en af de tunge drenge på madlavningsfronten, men kun på sine kræfter - designet og materialet er ganske let og selve kanden er lavet i ridsefrit tritan. Hvad der måske virker som en ligegyldig ting, men i virkeligheden er en lækker feature, er, at man hverken skal dreje eller skrue kanden på en bestemt facon for at kunne bruge blenderen - ved denne skal man blot klikke kanden på, og så kan den bruges uden videre.
Kælenavnet antyder desuden også til selve målgruppen, som blenderen forsøger at ramme - nemlig sportsinteresserede, smoothie-entusiaster og folk, som har svært ved at få nok grøntsager i hverdagen. Og her profilerer blenderen sig på at kunne blende stort set alt, du har lyst til at få pakket i en drikkevenlige smoothie - og her snakker vi ting som eksempelvis spinat eller rabarber, som normalt trevler ret meget uanset hvor meget du blender. Den høje hastighed ser ud til at rive det hele fra hinanden, så man i sidste ende har den ønskede, ensformige masse.
En af de mest interessante egenskaber ved blenderen, er de forskellige forudbestemte programmer - seks i alt. Her kan man lave alt fra smoothies til shakes, og endda også den mest interessante - nemlig suppe. Suppeprogrammet kører i lang nok tid på den hurtigste omdrejningsfaktor, at der bliver skabt så stor friktion i indholdet, at det rammer en temperatur på cirka 80 grader. På travle hverdage har du derfor en suppe klar på blot 5 minutter - jeg kan dog være tilbøjelig til at hælde indholdet over i en gryde og lade det koge op for at udvinde mere smag - men på hverdage er det en sikker vinder!
Der er overordnet set rig mulighed for fri leg på den nye blender, som både kan give dig overblikket over de essentielle blenderfunktioner, men samtidig giver mulighed for at eksperimentere selv - men generelt over hele linjen formår blenderen at gøre det vigtigste: massen skal blive lind og indholdet skal kunne nedbrydes til ønsket konsistens. Blenderen lever op til kravene og formår uden tvivl at være en lifesaver i de travle hverdage, hvor man vil have en hurtig, velsmagende og sund suppe på 5 minutter!
Bosch VitaBoost High Speed Blender:
2-liters kande
1.600 W
2,2 HK
Pris: 1500-2500 kroner
Find den: hos Elgiganten til bedste dagspris*