Aftensmad

Tynde pommes frites

Tynde, sprøde pomfritter!

Pommes frites eller pomfritter findes i mange forskellige afskygninger. 

Der findes egentlig fritter til enhver lejlighed – du har eksempelvis det store tykke pommes frites, chunky fries, som egner sig særdeles godt til en rigtig stor bøf med lidt salat ved siden af. 

Du har eksempelvis også curly fries eller måske Pommes Paille, hvor de sidstnævnte fritter er små, hårfine fritter perfekt til at suge en god skefuld sovs!

Normalt vil man gerne have en fin almindelig størrelse til sine pommes frites, som passer i fingerstørrelse – det er både nemmere at tilberede, nem at lave og giver desuden mulighed for at få de to vigtigste konsistenser i hus – sprød udenpå og cremet indeni!

Men hvis du eksempelvis tager et smut til McDonald's eller hiver en pose fritter op af køledisken i supermarkedet, så kan man også få de lækre, tynde pommes frites.

De er perfekte til dip og den hurtige snack – lækre, tynde, sprøde fritter, som endda også er hurtigere at tilberede.

Det er den slags pommes frites, som er både lidt sprøde og lidt 'chewy' – den perfekte dyppe-fritte!

Normalt tyer jeg til min opskrift på triple fried fries, når jeg skal lave verdens bedste pommes frites – men ved disse fritter behøver man kun double fried-teknikken.

Det fungerer egentlig bare på den måde, at man tilbereder sine kartofler af to omgange:

Først koger man kartoflerne i vand, dernæst oliekoger/friterer man dem.

Simpelt, nemt og lækkert. 

Du kan bruge de fleste størrelser kartofler til dette formål, men jeg vil anbefale at finde nogle store banditter – gerne bagekartofler, da du på den måde kan få nogle lange stykker kartoffel til at fritere. 

Herunder finder du opskriften på at få McDonald's-lignende tynde pomfritter:

Opskrift

Arbejdstid 5 min
Tilberedningstid 20 min
Antal 2 pers.

Ingredienser

Bagekartoffel 500 gram
Eddike 1 spsk.
Groft Salt 1 spsk.
Solsikkeolie, til stegning 500 ml

Fremgangsmåde