Mandekogebogen

Avocado Smash Sandwich

Sund, nem og hurtig sandwich.

Konceptet med en avocado smash går i al sin enkelthed ud på, at man moser sin avocado med en gaffel og smører den på brød.

Det kan smøres på rugbrød, franskbrød, knækbrød og meget andet - og det fungerer egentlig fint som en lille snack.

Men hvis man gerne vil gøre det til et måltid, så er en Avocado Smash Sandwich vejen frem.

Her giver man lidt mere fylde og smag til avocadoen ved at tilføje lidt hvidløg, citronsaft, salt, peber og en god portion kogte kikærter.

Det giver en god og frisk smag, hvor avocadoen træder i karakter - og så topper man lige det hele med et pocheret æg. 

Sund, nemt, hurtigt og lækkert!

Du kan selv vælge, hvilket slags brød du ønsker at bruge til formålet - jeg brugte et par skiver nybagt surdejsbrød.

Opskrift: Sådan pocherer du æg

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Avocado Smash Sandwich

Sund, nem og lækker sandwich!

2 portioner 10 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ca. 0 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 4 stk franskbrød, surdejsbrød el. landbrød, skiver
  • 2 stk avocado
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. citronsaft
  • ½ tsk salt + peber
  • 2 stk pocheret æg
  • 200 gram kikærter, kogte

Fremgangsmåde

  1. Skrab kødet ud af dine avocadoer og mos den i en skål med en gaffel. Tilsæt revet hvidløg og citronsaft.
  2. Alt efter om du selv koger dine kikærter eller bare bruger fra dåse, så skal de afdryppede kikærter ned i avocado-skålen og moses let med en gaffel, så de går i stykker. Rør godt sammen og smag til med salt og peber. Den kan sagtens spises med det samme, men vinder ekstra smag med 30 minutter i køleskabet.
  3. Følg guiden længere oppe til at pochere dine æg, så blommen er flydende.
  4. Skær dit brød i passende skiver - du kan enten bare køre klassisk sandwich med to stykker brød og fyld, eller gå all-in med en tripledecker som på billedet!.
  5. Smør et tykt lag avocado-creme på brødet, top af med det pocherede æg og et drys salt - læg en skive brød på toppen og gå i krig med den!
Del

Seneste nyt

Annonce