Det lette
Hjemmelavet tzatziki
Nem og hurtig opskrift på tzatziki.
Herunder får du en nem og lækker opskrift på klassisk tzatziki med drænet agurk, yoghurt og hvidløg.
Tzatziki er en ret, sidedish eller tilbehør, som oftest forbindes med det græske køkken – hvor man i Grækenland spiser det som en 'meze' a la snack og forret til brød, oliven og andet godt.
Selve oprindelsen af konceptet er ikke så nemt at spore, men menes at være en videreudvikling af en dip/dressing kaldet Tarator helt tilbage fra det ottomanske rige.
Det er efterhånden blevet adapteret af hele verden som enten en dip eller dressing, som du kan bruge i dine tortilla-ruller, tacos eller som dip til alskens lækkerier.
Det er en meget simpel opskrift og kræver bare lige lidt tid til at dræne agurken – man kan nemlig risikere at få en vandet tzatziki, hvis man ikke sørger for at dræne den inden med lidt salt.
Dræningen gør også, at agurkesmagen træder meget mere i karakter og løfter tzatzikien.
Tzatziki er det perfekte tilbehør til grill, grillmad og salater, og så kan det holde sig 3-4 dage i køleskabet – så du kan både bruge det i dine tortillas den ene dag og derefter til aubergine-fritter dagen efter eksempelvis!
Den er også rigtig lækker som dip til pommes frites, som dressing i burger og sandwich og så kan du også bruge den som sund snack sammen med staver af grøntsager.
Hjemmelavet tzatziki er nemt at lave og kræver blot 3-4 ingredienser.
Du kan også opgradere den med friske krydderurter såsom mynte, persille eller lignende – eller hakke lidt oliven og putte i sammen med et skvæt god olivenolie.
Du kan selv vælge, hvor stærk smagen af hvidløg skal være i din tzatziki.
Et fed hvidløg til to deciliter græsk yoghurt fungerer fint, hvor hvidløgssmagen ikke overdøver smagen af græsk yoghurt og agurk.
Du kan både bruge græsk yoghurt og græsk-inspireret yoghurt – det skal gerne bare være en yoghurt, som er fast i konsistensen.
Fang min opskrift på hjemmelavet tzatziki herunder:
Hjemmelavet Tzatziki.
Tzatziki med aubergine-fritter.
Opskrift
Ingredienser
Græsk yoghurt
2 dl
Agurk
1 stk
Hvidløg
1 fed
Fint salt, til udvanding
1 tsk
Læs også: