Den søde tand Isbomber En dessertklassiker med chokoladeovertrukket is. Isbomber Af Rasmus Krarup Jensen 28. december 2020 Følg Mandekogebogen DK på Google Hvis du mangler inspiration til en god og anderledes dessert, så går du aldrig galt i byen med isbomber. Selve konceptet er egentlig en valgfri is, som er indkapslet i chokolade og med en lækker, sprød bund. Det var altid et hit i min barndom, når Hjem-Is kom forbi med deres isbomber – så hvorfor ikke prøve det selv? Herunder får du min version af den med flødekaramel, vaniljeis og mørkt chokoladeovertræk på en bund af hasselnødde-knas. Formene til opskriften er lavet på silikone-former til halvkugler – jeg brugte en silikoneform med 6 stk. halvkugler med en diameter på 8 centimeter. Opskrift Arbejdstid 10 min Ventetid 120 min Tilberedningstid 40 min Antal 6 pers. Ingredienser Piskefløde 4 dl Sødmælk 2.50 dl Æggeblomme 6 stk Vaniljestang 0.50 stk Sukker 2 dl Mørk chokolade 100 gram Hasselnødder 50 gram Hvedemel 50 gram Smør, smeltet 50 gram Rørsukker 50 gram Bagepulver 1 tsk Fremgangsmåde Start med at lave ismassen ved at piske 6 æggeblommer sammen med en deciliter sukker og kornene fra den halve vaniljestang, indtil sukker er opløst og massen er luftig og cremet. Hæld nu 2,5 deciliter sødmælk og 2,5 deciliter piskefløde ned i æggeblandingen og pisk det sammen. Hæld nu massen i en gryde, hvor du ved middelvarme varmer massen op under konstant omrøring, indtil du rammer en temperatur på ca. 83 grader, hvor isen cremer og legerer - brug et termometer. Sæt ismassen på køl. Hak i mellemtiden dine hasselnødder til grov mel og bland det sammen med 50 g mel, 50 g rørsukker og 1 tsk. bagepulver - den smeltede smør hældes i massen og det hele samles til en ensformig masse. Rul den ud til ca 0,5 cm i tykkelsen mellem to stykker bagepapir og bag den i en forvarmet ovn på 180 grader varmluft i 10-12 minutter. Inden den køles helt af, udstikkes bundene i den størrelse, der passer til din silikoneform - prøv dig frem med forskellige glas eller udstikkere! Hak nu din mørke chokolade fint og hæld det i en skål, som kan stå på en lille gryde, uden at røre det vand, som du skal hælde i den - tænd for gryden med en deciliter vand på middelvarme og sæt skålen med chokolade på og opvarm den med vandbad - rør i den af og til, og sørg for, at vandet ikke koger og varmen bliver for voldsom. Når chokoladen er flydende, kan denne smøres i formene med bagsiden af en ske langs kanterne. Sæt den herefter i køleskabet. Når ismassen er afkøles, køres denne på ismaskine efter programmets anvisninger - ingen ismaskine? Hæld massen i en beholder og sæt den direkte i fryseren. Rør i den hver 20. minut, indtil den begynder at sætte sig og blive til en solid softice - herefter kan du overføre den videre til formene, som senere i forløbet. Lav nu din flødekaramel ved at hælde 1 deciliter sukker på panden ved middelhøj varme - lad den smelte helt, men hold øje med, at det ikke går for stærkt og den brænder på. Når sukker er smeltet, hældes 1,5 deciliter piskefløde på langsomt i en tynd stråle. Rør hele tiden, indtil du har en tyktflydende og cremet karamel - stil denne på køl. (OBS: hvis du skulle få sukker-krystaller i massen er det i dette tilfælde ikke noget problem - det giver bare knas til isen!) Nu skal isen samles - tag din silikoneform frem med chokolade og læg et par skefulde is i dem - hæld herefter lidt karamel over isen og derefter is igen. Gentag processen, indtil du har næsten fyldt chokoladeformene ud. Afslut med nøddebunden. Sæt dem på køl i minimum 1-2 timer og herefter er de klar til servering. Isene kan laves en uge inden servering. Læs også: Den søde tand Se flere artikler Den søde tand I Østrig gemmer de en sukkerknald i en blomme: Sådan bliver kartoffeldej til sensommerens dessert Den søde tand Friterede bananer med rom og is Den søde tand Rabarberfromage Bagværk Træstammer Alle opskrifter Amerikanske Cookies med lime og Kinder Maxi Bagværk Finskbrød: Nem opskrift på de klassiske julesmåkager med mandler og sukker