Mandekogebogen

Kumpir

Bagt kartoffel deluxe.

En bagekartoffel er en kunst i sig selv at få til at smage af bagt kartoffel med den rette cremethed - men hvis du gerne vil optimere oplevelsen endnu mere til en deluxe-udgave, så skal du prøve at lave Kumpir.

I al sin enkelthed er det en bagekartoffel, hvor man lige rører den op med lidt ost og hvidløgssmør og fylder den med alskens lækkerier.

De klassiske ting er eksempelvis en lækker cremefraiche-dressing, sprød topping såsom sucuk eller bacon og en masse grønt.

Få min version herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Kumpir

Bagt kartoffel deluxe!

2 portioner 1 time, 30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 1 time, 20 minutter
Ca. 450 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 2 stk bagekartoffel
  • 50 gram sucuk (eller bacon)
  • 2 tsk hvidløg, revet
  • 30 gram smør, smeltet
  • 30 gram god smelteost: cheddar, gouda, vesterhavsost, parmesan etc.
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 spsk. persille
  • 1 tsk rød chili (kan undlades)
  • 2 stk forårsløg
  • 1 spsk. olivenolie, til pensling
  • 1 tsk fint salt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 210 grader. Vask dine kartofler og tør dem grundigt - lav et dybt snit (uden at skære igennem skrællen!) på tværs af kartoflerne. Pensl dem grundigt med olivenolie på skrællen og drys med salt.
  2. Sæt dem i ovnen og bag dem på en bagerist med bagepapir i en time og 20 minutter.
  3. I mellemtiden hakkes persillen fint og blandes sammen med cremefraiche - tilsæt også en spiseskefuld revet hvidløg og smag til med salt og peber. Stil klar til senere.
  4. Hak hvidløg og forårsløg fint til senere - bland også revet hvidløg sammen med den smeltede smør og riv osten.
  5. Steg din sucuk (eller bacon) sprød på en pande i små stykker, afdryp dem og hav dem klar til servering.
  6. Når kartoflerne er bagte, tages de ud af ovnen og stilles til afkøling i 10 minutter - herefter er de stadig meget varme, men åbn dem og 'grav' lidt rundt i fyldet med en gaffel, mens du vender hvidløgssmørret og osten sammen med kartoffelfyldet til en cremet masse.
  7. Top kartoflerne af med cremefraiche-dressing, grønt og sucuk.
Del

Seneste nyt

Annonce