Mandekogebogen

Pommes Frites-forårsruller

Sprøde, cremede snacks!

Kartoffel-kærligheden fortsætter i stor stil - det er jo en rodfrugt/grøntsag, som virkelig kan bruges på mange måder!

Alt fra helt simpelt som hasselbach fries, som ratatouille-flødekartofler eller måske en omgang blooming potatoes.

Denne gang har jeg lavet en endnu mere simpel opskrift på sprøde og cremede kartofler, som kun kræver tre ingredienser og ingen ventetid.

Jeg har valgt at kalde dem pommes frites-forårsruller!

Små, lækre ruller af kartoffel, som er rullet sammen til en slags forårsrulle, hvor overfladen er sprød og midten er cremet. 

Tricket er at bruge mandolin-jern, så man får så tynde kartofler som muligt, og så klæbe dem sammen med majsstivelse.

Majsstivelsen binder kartoflerne sammen, men bidrager også med sprødhed.

Fang teknikken herunder: 

ANNONCE
Pommes Frites-forårsruller
Pommes Frites-forårsruller
Pommes Frites-forårsruller
Pommes Frites-forårsruller
Udskriv opskriften

Pommes Frites-forårsruller

Små hapsere!

2 portioner 15 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 200 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 1 stk bagekartoffel
  • 3 spsk. majsstivelse
  • 1 tsk fint salt
  • 5 dl fritureolie/solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Skræl bagekartoflen. Brug et mandolinjern på et af de tyndeste niveauer, du kan - gerne så den er næsten gennemsigtig. Dyp hver enkelt kartoffelskive med køkkenrulle for at tørre dem.
  2. Læg to og to sammen, så den ene overlapper en smule over den anden - hæld majsstivelse i en si og drys et tyndt lag over samt et lille tyndt lag salt. Rul nu fra bunden og op, så du forbinder de to skiver kartoffel til en rulle. Brug en kødnål eller træspyd til at holde sammen på dem - jeg brugte træspyd, som havde 3 kartoffelruller på én pind, så jeg kunne stege minimum 3 af gangen.
  3. Varm olien op til ca. 160 grader og steg dem lidt af gangen - ca. 6-8 minutter alt efter temperaturen, eller indtil de bliver gyldne og enderne begynder at blive mørke. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og drys med salt og eventuelt frisk oregano - serveres straks. De bliver bløde med tiden, når fugten fra midten trækker ud, så gerne spis dem inden for 10 minutter.
Del

Seneste nyt

ANNONCE