Mandekogebogen

Ratatouille-flødekartofler

Cremede og sprøde!

Jeg elsker at eksperimentere med kartofler - de kan så mange geniale ting både rå, stegte, kogte, friterede, panerede bagte og meget mere.

Denne gang har jeg lavet et lille twist på en klassiker på 80'erne - nemlig flødekartofler.

Hvor man ved den klassiske opskrift blot ligger tynde skiver kartoffel i vandrette lag i et fad overdruknet med fløde?

Så laver man den her som en slags ratatouille, hvor helt tynde kartoffelskiver står på rad og række.

På den måde får du bøde cremethed i bunden og sprødhed på toppen - og det er en lækker kombi!

Det tager lige lidt tid at få snittet kartoflerne på mandolin-jernet - men det giver foruden en god smag og tekstur selvfølgelig også lige et skud Instagram-venlighed over sig på udseendet!

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Ratatouille-flødekartofler

Sprøde og cremede!

6 portioner 1 time, 25 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 1 time, 15 minutter
Ca. 550 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 1500 gram kartofler
  • 10 gram smør
  • 3½ dl piskefløde/madlavningsfløde
  • 1½ tsk fint salt
  • ½ tsk muskatnød, revet
  • 1 stk løg
  • ½ tsk friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Find en høj pande eller fad, som ca. har 22-24 cm i diameter - du kan også bruge firkantede fad, men det er nemmere at få mønsteret i en rund form. Smør den med smørret.
  2. Skræl kartoflerne og skær den tynde på et mandolinjern - der skal mere kartoffel til, end man tror! Når du har et par gode bunker, kan du begynde at forme nogle 'guirlander' i panden, indtil du har dækket hele panden med oprejse skiver kartoffel.
  3. Forvarm ovnen til 180 grader. Bland alle de resterende elementer sammen og riv løget ned i fløden - smag fløden til, om den skal trække mere salt. Den må gerne være en del saltet, da der er mange overflader og skiver kartoffel, som skal have smag.
  4. Hæld fløden over ligeligt fordelt, så det løber godt ned i mellem alle rillerne - bag den herefter i ovnen i ca. 60 minutter. Giv den så varmluft i 10-15 minutter til sidst for at få lidt ekstra farve og sprødhed på. Top af med et drys salt og eventuelt en krydderurt.
Del

Seneste nyt

Annonce