Mandekogebogen

Porcupine Potatoes

Kartoflen med de mange snit!

En tur i kartoffellaboratoriet har resulteret i en lille lækker videreudvikling af Blooming Potatoes - en kartoffel med rigtig mange snit!

Jeg har valgt at kalde den Porcupine Potato - netop fordi at snittene gør, at overfladen lidt ligner ryggen på et pindsvin.

Utallige små toppe, som bliver knasende sprøde, mens midten bliver cremet.

En bagekartoffel, som er cremet i midten og sprød på toppen - og så kan der eddersparkeme dunkes sovs ned i kartoflen!

En halv sovsekande pr. mand er intet problem - det kan vi lide!

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Porcupine Potato

Pindsvine-kartoflen!

2 portioner 1 time, 5 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 1 time
Ca. 250 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 2 stk bagekartoffel
  • 2 tsk fint salt
  • ½ dl olie (olivenolie, solsikkeolie, rapsolie, vindruekerneolie, etc.)

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen på 200 grader varmluft. Skyl dine kartofler og læg dem på et skærebræt.
  2. Læg så mange snit, du har tålmodighed til på det smalle led, hvorefter du forsigtigt lægger så mange snit du orker på det lange led - pas på ikke at skære skævt, da du så risikerer at skære 'lamellerne' fra hinanden. Pensl den grundigt med olivenolie og smid den i ovnen.
  3. Efter 20 minutter, tager du dem ud igen, pensler med olie og drysser med salt. Bag dem yderligere 20 minutter - så skulle de gerne begynde at åbne sig. De sidste 20-25 minutter kan du give dem en sidste pensling, hvor penslen lige åbner lidt for kartoflen - derfra skal den blive sprød på toppen og cremet i midten.
Del

Seneste nyt

Annonce