Mandekogebogen

Spicy tuna sandwich

En nem og hurtig spicy sandwich!

Tunsandwich eller tunsalat har altid været en favorit hos mig - den kan varieres på mange måder, men er ret så nem at lave velsmagende.

Hvad enten man laver en klassisk, hverdagslig tunsalat eller en solid hyggemad i form af Tuna Melt Sandwich

Denne gang er vi i den lidt mere spicy ende af skalaen, da fisk og chili ofte går utrolig godt i spænd.

Jeg har lavet en nem og hurtig opskrift på spicy tuna sandwich, som kan laves på ingen tid og passer perfekt til en travl hverdag.

Den består egentlig bare af tun med lidt mayo rørt op med hakket jalapenos, tabasco/sriracha og forårsløg.

Nemt enkelt og utroligt lækkert.

Til opskriften har jeg brugt min opskrift på tyrkiske bagels Simit som brød-base. 

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Spicy Tuna Sandwich

Tun og chili!

2 portioner 10 minutter
Forberedelse: 0 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 350 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 2 stk tun i olie, dåse
  • 1 dl mayonnaise el. cremefraiche 38%
  • 2 tsk tabasco el. sriracha
  • 2 spsk. syltede jalapenos, medium eller hot
  • 3 stk forårsløg
  • 0,3 tsk salt + peber
  • 1 håndfuld salat (eks. grønkål, romaine eller feldsalat)
  • 2 stk flute, sandwichbrød eller bagel

Fremgangsmåde

  1. Hæld olien fra tunen og mos tunkødet i mindre stykker i en skål med en gaffel.
  2. Hak dine jalapenos og forårsløg helt fint og bland i tunen sammen med mayo og tabasco - smag til med salt og peber. Lad den gerne trække i 30-60 minutter, hvis du har tid - så får den mere smæk på spicy-fronten!
  3. Flæk dit sandwichbrød eller din bagel - læg salaten i bunden og top af med den cremede tunsalat.
Del

Seneste nyt

Annonce