Den søde tand
Æblegrød med vanilje
Hjemmelavet æblegrød – sødt syrligt og lækkert.
Æblegrød har i flere århundreder været en simpel og nem måde at lave en dessert på, der måde er syrlig, sød, saftig og lækker.
Og sammen med en god hjemmelavet vaniljeis? Så synger englene. Specielt hvis man serverer det, mens det stadigvæk er lunt efter kogningen.
Og så er det en god måde at konservere æbler fra året høst på – sukkeret forlænger holdbarheden og ændrer konsistensen, og så har du smagen af sommerdessert liggende i fryseren.
De danske sommeræbler er en gudespise og når de endelig er i sæson, så skal man ofte have fart på for at få spist sig i gennem naturens spisekammer.
Du kan dog sagtens lave æblegrød på æbler, der er købt i supermarkedet eller hos grønthandleren – det handler bare om at finde sorter, som har en god smag og gerne koger ud i konsistensen.
I vores familie har vi altid brugt næsten 100 år gammelt æbletræ hos mine forældre, som er den engelske sort Beauty of Bath.
Den har en meget kort periode fra umoden til overmoden, så den er ikke nem at finde i supermarkedet i Danmark – men smager perfekt, når man lige kan plukke den direkte fra træet.
I stedet kan du købe eksempelvis Belle de Boskop, Ingrid Marie eller Cox Orange – men smag dig frem.
Du kan eventuelt lave Pocket Pies – eller bare lave klassisk, velsmagende æblegrød!
Under min opvækst i Vestjylland kørte vi gerne 50/50 med piskefløden og æblegrøden – se dét er en dessert, der får fuglene til at synge!
Servér enten rygende varm eller stil på køl som dessert og spis med enten frisk piskefløde eller flødeskum med makroner.
Du kan også bruge æblegrøden kold som topping til eksempelvis din morgenmad, morgengrød eller skyr – så får du lige et ekstra spark på smagen.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Opskrift
Ingredienser
Æbler, skrællet
1000 gram
Rørsukker
200 gram
Vaniljestang
1 stk
Vand
0.50 dl
Læs også: