Aftensmad

Calzone

Indbagte lækkerier!

Calzone
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 15. januar 2021

Pizza er en opskrift og et måltid, der kan varieres i det uendelige – og vi snakker ikke blot forskelligt slags fyld eller forskellige opskrifter på pizzadej.

Der findes også forskellige måder at forme og bage dem på. Og en af de former for pizza, som har vundet indpas i mange år, er den indbagte pizza.

Indbagt pizza også kaldet Calzone har sin oprindelse i Napoli i det 18. århundrede, og har siden da fundet sin vej fra pizzaria'erne og hjem til folket. 

Hvor klassikere såsom Stromboli og Pizza Fritta har været en delikatesse, som er gået lidt under radaren på den internationale front – så er en indbagt pizza noget, der går rent ind i hjertet hos folk. 

Calzone har haft sin storhedstid i 80'erne i Danmark, men den holder stadig hundrede procent. Den vandt indpas i USA allerede i 60'erne, og grundet til Calzonens 'migration' fra Italien skyldes, at den er mere praktisk at levere til hjemmet, da fyldet forbliver i brødet og holdes varmt. 

Calzone og opskriften på denne er en nem og hurtig aftensmad på en travl hverdag – eller en opskrift, hvor du smider lidt ekstra kærlighed til dejen og fyldet i en weekend med god tid. 

Og selvom det er blevet lidt en vestlig fastfood-ting, så skal man huske på, at det stammer fra det autentiske italienske køkken, hvor man laver en god pizzadej og fylder den med alt fra italiensk salami og ricotta til en god omgang tomatsauce med parmesanost.

I al sin enkelthed er det 'bare' indbagt pizza, hvor man folder dejen omkring sit fyld og afbager dem med fyldet indelukket i selve dejen – men mulighederne for at freestyle på indholdet er uendelige.

Jeg har i min barndom fået utallige simple, lækre calzones, og herunder får du en nem hverdagsopskrift på den indbagte sag.

I al sin enkelthed er det en hverdagscalzone, hvor man fylder den med tomatsauce og spaghetti – pasta og pizza i en og samme bid!

Opskriften er med en klassisk calzone-dej – men du kan også prøve kræfter med eksempelvis en 48-timers pizzadej for at få mere sprødhed og sej krumme. 

Fang opskriften på tomatsaucen, som skal bruges til fyldet. 

Opskriften giver to store calzones – de skal nemlig være rigtig store!

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Opskrift

Arbejdstid 15 min
Ventetid 60 min
Tilberedningstid 20 min
Antal 2 pers.

Ingredienser

Tomatsauce (se længere oppe i artiklen for opskrift) 150 ml
Spaghetti 150 gram
Mozzarella 100 gram
Hvedemel 320 gram
Groft rugmel 30 gram
Vand 2.50 dl
Salt 0.50 tsk
Gær 15 gram
Æg, til pensling 1 stk

Fremgangsmåde