Mandekogebogen

Cannonball Fries

Små pommes frites-kugler!

Pommes Frites forbindes oftest med aflange stænger af sprød kartoffel - men det kan også sagtens fås i forskellige former og afskygninger.

Jeg elsker at være i kartoffel-laboratoriet - hvilket har resulteret i små genialiteter som eksempelvis Pommes Anna Fries, Blooming Potatoes og Pommes Frites-forårsruller

Denne gang er jeg gået mere den 'cirkulære' vej og kreeret nogle små kugler af sprød kartoffel, som er krydret med indiske nuancer.

De går under navnet Cannonball Fries, da de er nogle lidt spicy, små hapsere, som minder om chips-typen kanonkugler.

Sprødt, cremet og nemt - fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Cannonball Fries

Små knasende kugler!

20 portioner 1 time, 10 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 30 minutter
Ca. 0 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 250 gram kartofler
  • 1 tsk garam masala
  • 0,6 tsk fint salt + peber
  • 2 spsk. kikærtemel (eller majsstivelse/kartoffelmel)
  • 1½ dl pankorasp
  • 3 dl fritureolie/solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i mindre tern - skyl dem og smid den i en gryde med vand, så det blot lige dækker. Kog dem i 12 minutter. Hæld vandet fra og lad dem køle af i en skål i 10 minutter.
  2. Mos kartoflerne grundigt med en gaffel til en ensformig masse - Tilføj salt, peber, garam masala og rør det grundigt sammen. Tilføj til sidst kikærtemel eller majsstivelse - ælt det sammen til en klump og læg den på køl i 30-40 minutter.
  3. Konsistensen skal nu være lidt ligesom pebernøddedej, hvor du kan brække små klumper af og forme dem forsigtigt til små kugler.
  4. Hæld pankoen i en dyb tallerken - rul hver enkelt kugle i raspen, tag dem op i hånden og rul dem lidt mere, så raspen presses sammen omkring kuglen. Det gør, at den forsegler bedre og danner en hård yderskal.
  5. Varm olien op til ca. 170 grader - steg dem 5-6 af gangen i nogle minutter, indtil de er gyldne og sprøde. Afdryp på fedtsugende papir og giv et drys salt inden servering. Kan holde sig sprøde i 30-40 minutter.
Del

Seneste nyt

Annonce