Currywurst, eller den tyske hotdog, er en klassisk tysk specialitet, som egentlig bare består af en stegt pølse eller pølsestykker, som man svøber i en lækker karry-ketchup og ofte serverer sammen med pommes frites.
Du kan lave den på den helt nemme måde, eller du kan lave den på den 'rigtige' måde – med det mener jeg, at du egentlig kan få nogle af de basale smagsoplevelser ved blot at røre en god karryblanding ud i ketchup og serverer sammen med pølsen og fritterne.
Men skal den være rigtig god, så skal du i gang med at koge en hjemmelavet ketchup.
Man ved ikke helt, hvad oprindelsen er for den famøse egnsret, men man mener, at currywurst skulle være blevet opfundet i Berlin af kvinden Herta Heuwer – hun stod til daglig i en pølsevogn og brugte de mange timer i biksen på at eksperimentere sig frem til en pølse med hjemmelavet karryketchup.
Currywurst er så populær i Berlin, at de har deres helt egen museum dedikeret til en pølse med karryketchup.
Og flere dedikerede madboder og pølsevogne i landet har deres helt egen unikke og hemmelige opskrift på karry-saucen.
Herunder får du min opskrift på en nem og lækker version af currywurst – en god, smagfuld karryketchup med pommes frites!
Pommes Frites-delen kan du enten vælge at bage i ovnen eller lave med min triple fried-opskrift.
Opskrift
Ingredienser
Pølser
2 stk
Løg
1 stk
Hvidløg
1 fed
Karry
3 tsk
Røget paprika
1 tsk
Hakkede tomater
1 dl
Brun farin
1.50 tsk
Eddike (gerne fransk æblecidereddike)
1 spsk.
Worchestershiresauce (kan undlades)
1.50 tsk
Kartofler
500 gram
Ketchup
1 dl
Læs også: