Opskrift

Hjemmelavet forårsrulledej/forårsrullepapir

Det er overraskende nemt at lave selv!

Hjemmelavet forårsrulledej/forårsrullepapir
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 7. maj 2021

Hjemmelavet forårsruller smager bare fantastisk – du kan selv bestemme fyldet og du kan selv sørge for den helt rette sprødhed!

Men har du nogensinde prøvet at lave forårsrulledej eller forårsrullepapir selv?

Det er faktisk nemmere end man lige tror – og så er det en god opskrift at have ved hånden, da det af og til kan være svært at skaffe forårsrulle-dej eller wonton-dej til formålet.

De ligger af og til på frost i supermarkederne, men det er ikke lige let at finde. 

Ofte bruger man wonton-dej – så nu får din min opskrift på hjemmelavet wonton-dej til forårsruller.

Det kræver egentlig blot 3 ingredienser – mel, vand og salt. Det er det hele!

Hvordan man så forvandler det til papirtyndt forårsrulledej/forårsrullepapir er så en anden snak.

Det vigtigste er:

1) En tyndtflydende dej, der minder lidt om en dej til tynde pandekager

2) en god slip-let-pande – det er ret vigtigt for at kunne lave så tynde 'pandekager' uden at ødelægge dem

Tricket er, at man pensler dejen på panden, mens den er middelvarm – det gør, at dejen sætter sig løbende og skifter farve, så du kan se, hvornår den er tilberedt. 

På den måde kan man smøre et tyndt lag over panden i et jævnt lag, så man til sidst har forårsrullepapir, man kan kigge igennem.

Frygt ej, hvis du har små huller i dejen under din påsmøring – du kan blot smøre lidt ekstra dej henover hullet og lukke det.

Jeg er endnu ikke nået til det stadie, hvor jeg har den gyldne opskrift på rispapir, som man bruger til eksempelvis friske forårsruller – men det kommer nok en dag!

Følg opskriften herunder.

Du kan eventuelt bruge opskriften til at lave mine lækre Lumpia-forårsruller.

Eller måske ovn-ruller.

 

2129302 scaled

2129304 scaled

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Opskrift

Arbejdstid 2 min
Tilberedningstid 10 min
Antal 6 pers.

Ingredienser

Hvedemel 150 gram
Vand 200 ml
Fint salt 0.50 tsk

Fremgangsmåde