Aftensmad
Birria Tacos – Quesabirria
Mexicanske tacos med langtidsbraiseret oksekød.
Birria er en gammeldags opskrift fra det mexicanske køkken, som oftest dækker over en stuvning eller suppe af gedekød med chili og krydderier – men i nyere tid har både moderne madentusiaster og naturligvis Instagram kickstartet kærligheden til noget, der bliver kaldt Birria Tacos eller quesabirria.
Det er i al sin enkelthed tacos, hvor man tager det møre simrekød fra Birria-tilgangen og fylder dem i en taco med ost – og så pensler man lige tacoen med saucen, så den både suger smag og får et rødt skær.
Røde tacos? Det er din nye yndlings-comfortfood, hvis du endnu ikke har prøvet kræfter med det!
Det er det møreste og smagfulde kød, og du kan bruge mange forskellige udskæringer – alt fra tykkam, oksebov, cuvette, oksehaler og meget mere.
Jeg har lavet min version af den geniale opskrift på Birria Tacos – både i en autentisk version og i en dansker-venlig version, eller nærmere den version, hvor du ikke lige kan skaffe de chilier, du skal bruge.
Der skal nemlig bruges båder Ancho og Guajillo, hvis du skal have den helt autentiske smag og styrke – men det kan både være svært at skaffe og en my svært at spise, hvis du ikke er så hærdet i det spicy køkken.
Så du kan altså få en utrolig velsmagende Birria Taco alligevel, selvom du kun bruger eksempelvis rød chili.
Du kan også fange opskriften på hjemmelavede bløde tacos, hvis du vil eksperimentere med det selv. Og her finder du opskriften på hjemmesyltede rødløg.
Birria-saucen, som bruges i denne opskrift, er så smagfuld og intens, at den kan bruges til mange andre formål – og du får nemlig også mere sauce, end du reelt set kan bruge til dit taco-måltid.
Og du må for alt i verden ikke kassere den – den kan bruges til alle mulige lækre ting. Du kan blandt andet bruge den som substitut til hakkede tomater i dine Huevos Rancheros eller som smagsgiver til enchiladas.
En potent slags mexicansk bouillon – flyende guld!
Fang opskriften på Birria Tacos herunder:
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Opskrift
Ingredienser
Oksekød (Eks. ossobuco, cuvette, culotte, tykkam, bov, etc.)
1000 gram
Oksebouillon
500 ml
Tomater
6 stk
Hvidløg
4 fed
Løg
2 stk
Fransk æblecidereddike
3 spsk.
Spidskommen, stødt
2 tsk
Koriander, stødt
2 tsk
Kanel, stødt
0.50 tsk
Nelliker, stødt
0.40 tsk
Mexicansk timian (Eller almindelig timian)
1 tsk
Laurbærblade
4 stk
Friskkværnet peber
0.50 tsk
Ancho-chili, tørret
3 stk
Guajillo-chili, tørret
3 stk
Rød chili
1 stk
Tacos, hjemmelavet eller gerne majs-tortillas
20 stk
Frisk koriander
2 håndfuld
Syltede rødløg, find opskriften oppe i artiklen
3 spsk.
Mexicansk ost eller revet mozzarella
250 gram
Fremgangsmåde
Læs også: