Koldskål
Simpelt, lækkert og fyldigt!
Når man kigger på opskrifter med koldskål, så findes der utallige variationer.
I sidste ende er man nødt til bare at gå efter det, man selv foretrækker - nogen vil have med og uden æg, andre med eller uden citron og nogen varierer mejeriprodukterne.
Min kære fader har endda sin helt egen opskrift, som går på 50/50 med tykmælk og piskefløde - den smager fantastisk, som du nok kan regne ud, men er også en, der giver lidt åndenød!
Jeg har lavet min egen version herunder, som trækker lidt fra alle de forskellige ting, jeg selv nyder.
Det er en opskrift uden citron - de kommer derimod via mine hjemmebagte kammerjunkere.
Se med herunder:
Koldskål
Lækker forårsdessert!
4 portioner
5 minutter
Forberedelse: 0 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ca. 350 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ingredienser
- 2 stk æggeblomme, pasteuriseret
- ½ stk vaniljestang
- 3 spsk. rørsukker
- 500 ml kærnemælk
- 1 dl piskefløde
- 3 dl tykmælk
Fremgangsmåde
- Pisk æggeblommerne, sukkeret og kornene fra vaniljestangen til en tyk æggesnaps - 5-6 minutter med en røremaskine.
- Bland tykmælk, fløde og kærnemælk sammen i en skål på forhånd og pisk det i æggesnapsen.
- Smag til og servér!