Aftensmad
Kyllingemix
Hjemmelavet grillbar-klassiker!
Kyllingemix!
Det vækker minder – specielt til min tid som teenager, hvor man et par gange om måneden lige sneg sig over til den lokale kiosk tæt på skolen for at få sig enten en pølsemix eller en kyllingemix.
Kebabmix voksede først på mig i de senere år!
Med lidt nostalgi i luften har jeg forsøgt at genskabe den klassiske kyllingemix, som jeg husker den – ikke som den oftest sælges som i dag. Den fås i den 'oprindelige' version flere steder, men man skal lede langt efter den – psst. tip mig i øvrigt, hvis du spotter det!
Nu til dags er kyllingemix ofte bare skiver af stegt kyllingebryst på toppen af fritter – dengang var de små stykker paneret og friteret kylling med krydderier, som blev smidt på fritterne.
Perfekt til tømmermænd og den lille sult!
Naturligvis med lidt finthakket salat og en simpel creme fraiche-dressing.
Og jeg vil sige, at jeg er kommet ret tæt på den ægte vare i denne opskrift – så hvis du ligesom mig husker den rigtige kyllingemix?
Så prøv kræfterne med den herunder!
Til opskriften skal man bruge de bedste pommes frites – her vil jeg enten anbefale, at du bruger min opskrift på Triple Cooked Fries eller sprøde ovnfritter.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Opskrift
Ingredienser
Bagekartofler, store
4 stk
Fritureolie/solsikkeolie
5 dl
Kyllingebryst
2 stk
Hvedemel
1 dl
Røget paprika
2 tsk
Fint salt
1 tsk
Hvidløgspulver
2 tsk
Æg
1 stk
Salat, finthakket
2 håndfuld
Cremefraiche-dressing (se opskrift længere oppe i artiklen)
1 dl
Læs også: