Det lette

Pasta Arrabiata

Nem og hurtig italiensk klassiker.

Pasta Arrabiata
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 28. juli 2021

Italienske pastaretter og opskrifter er generelt en gudespise – og så er de ofte nemme at lave, hvis man kigger på de traditionelle og autentiske opskrifter. Eksempel Carbonara, Cacio e Pepe og ikke mindst Pasta Arrabiata.

Den sidstnævnte har jeg kastet mig over i denne omgang og er i al sin enkelthed en pastaret med en meget simpel, spicy tomatsauce. 

Selve navnet 'Arrabiata' betyder 'vred' på italiensk og henviser til den styrke af chili, som man oplever i retten – det er heldigvis op til dig, hvor VRED din pastaret skal være!

Det kan du selv styre med mængden af chili efter behov – men for at få den rigtige autentiske smag skal der som minimum lidt chili i. 

Vred pasta lyder måske ikke appetitligt, men den smager fantastisk – det er en nem og simpel opskrift på pasta med tomat og chili, hvor man infuserer stegeolien med hvidløg og tørret chili.

Opskriften tager under 30 minutter at lave. Den italienske klassiker kræver blot en kort simretur efter infusionen af olien og så skal man bare vende det sammen med afdryppet penne pasta eller din favoritpasta.

Klassikeren er med penne, men du kan sagtens bruge, hvad du har lyst til – spaghetti, macaroni, skruer og det hele. Saucen smager lige godt!

Retten er perfekt til aftensmad en travl hverdag såvel som en fredag aften på terrassen med et godt glas vin. Det er hurtigmad med stor velsmag!

Pasta Arrabiata kan laves på to måder – enten bruger du tørret chili eller frisk chili. 

Hvis du bruger frisk chili, så er det en god idé at bruge de røde chilifrugter, og så sørge for at smage på dem, inden du snitter dem. Du kan bruges alle slags chili, men gerne en med en mild styrke, så den ikke overdøver resten af de milde smage. 

Jeg bruger ofte rød tørret chili, da det er nemmere at styre i forhold til smagen og infusionen. 

Måden man laver Pasta Arrabiata på, er ved at bringe din olivenolie op i varme i en gryde, hvorefter du tilsætter chili og hvidløg, som steger med lige indtil de begynder at tage farve.

Derved har olien fået en masse smag, som når du tilsætter hakket tomat, vil sprede aromaerne i resten af saucen på en jævn måde. 

Jeg vælger at tilføje en god håndfuld friskhakket basilikum for en større dybde – men det kan du sagtens undvære for nemhedens skyld.

Osten på toppen må du ej glemme – gerne en god, tør parmesanost, eller en frisk og let Vesterhavsost!

Fang min opskrift på den perfekte Pasta Arrabiata herunder: 

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Opskrift

Arbejdstid 5 min
Tilberedningstid 20 min
Antal 2 pers.

Ingredienser

Penne-pasta (eller din favorit) 250 gram
Hakkede tomater, dåse 1 stk
Tørret chili (justér efter behov) 0.50 tsk
Hvidløg 3 fed
Frisk basilikum 1 håndfuld
Balsamico, kan undlades 1.50 tsk
Salt + peber 0.50 tsk
Vesterhavsost/parmesanost 50 gram
Olivenolie 3 spsk.

Fremgangsmåde