Den søde tand
Rabarbertrifli
Syrlige rabarber, letpisket fløde og kokos-crumble.
Trifli er en velkendt klassiker i det søde køkken, hvor man i forskellige lag kombinerer en række smage og konsistenser til en samlet lækker dessert.
Det sjove er, at selve navnet 'trifli' stammer det engelske udtryk og ord for 'bagatel', nemlig 'trifle'. Og det er selvfølgelig en måde at beskrive desserten på – den er så nem og enkelt, at det nærmest er en bagatel.
En god opskrift på en trifli er ofte meget simpel, da de er få gode råvarer og ingredienser, som skal spille sammen – det er oftest blot lidt creme/flødeskum, knas og frugtkompot.
Det er simpelt, nemt og lækkert.
Og i denne omgang har jeg lavet en opskrift på en klassisk dessert, du hurtigt kan stable sammen til efter aftensmad, aftenskaffen eller bare en hygge-snack.
En klassisk rabarber-trifli!
Uanset om kalenderen har ramt foråret, eller du har en lækker omgang selvforsyning i fryseren – så er en hjemmelavet trifli altid et sikkert hit til en god, nem dessert.
Rabarberne kan bruges både som frosne og friske – de frosne vil koge lidt mere ud og behøver ikke at få tilsat lidt væske for at få kogningen i gang.
Foruden rabarber-kompot med vanilje, så hører der sig også letpisket flødeskum til – jeg plejer aldrig at bruge creme eller vaniljecreme, da jeg synes, at det bliver for sødt og spolerer smagene fra de andre komponenter – men hvis du er til cremetheden, så kan du sagtens skifte fløden ud med dette!
Som det sidste element har jeg lavet en lille lækker kokos-crumble, som er en smørholdig dej, der består af mel, havregryn, sukker og kokosmel.
Jeg laver min crumble-dej ret tynd – ment på den møde, at den er godt smørmættet, og holder derfor ikke formen, som man kender det i eksempelvis en rabarber-crumble, hvor man får små kugler af mørdejslignende crumble.
Når den er så smørmættet, vil den nemlig flyde ud til en stor 'småkage' på bagepladen – når denne så er kølet af, så kan man knække den i mindre stykker.
Det er praktisk, giver et bedre knæk og så er der flere overflader, der bliver bagt.
Rabarbertrifli er en utrolig lækker sommerdessert, som kan sætte et fint punktum på en aften med sommermad og grillmad på terrassen – men hvis du har rabarber på frost, så kan du jo lave den hele året rundt!
Det er en dessert, du kan forberede det meste af på forhånd – du kan lave din søde og syrlige kompot på rabarber på forhånd (den skal alligevel køles af) og din crumble kan du blot opbevare som småkager i en kagedåse indtil servering.
Derfra skal du blot piske fløden og samle den i portionsglas – det er nemt!
Du kan både bruge klassisk rabarber, jordbærrarbarber og vinrarbarber til denne opskrift.
Fang teknikken herunder til en skøn og lækker sommerdessert med rabarber:
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Opskrift
Ingredienser
Rabarber
200 gram
Sukker
50 gram
Vaniljesukker
1 spsk.
Hvedemel
4 spsk.
Havregryn
0.50 dl
Rørsukker
50 gram
Smør
50 gram
Kokosmel
1 dl
Piskefløde
2 dl
Læs også: